Bøger / faglitteratur

Ole Kortzau akvarel : stemning - lys - transparens


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Med udgangspunkt i en lang række af Ole Kortzens (f. 1939) akvareller vises, hvordan man i akvarelmaleri indfanger stemningen, udnytter akvarellens skitseagtige natur og arbejder med lys, skygge og farvespil i motivet. I bogen gives gode råd om akvarelteknikker samt farver og værktøj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2009

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 1. okt. 2009

Meget anvendelig bog om at arbejde med akvarel til folkebibliotekets kunsthylder. Vil blive efterspurgt også af kursister på aftenskoler, seminarier mv.

Bogens ikke mindre end 186 sider er indbundet, smagfuldt tilrettelagt og meget rigt illustreret. I den appellerende bagsidetekst opsummeres forfatternes hensigt med bogen, nemlig at give ideer til at fange en stemning i sine akvareller frem for absolut at lade akvarellen forestille et bestemt motiv. Akvarellens væsen er et spil med farver, der glider ind i hinanden og giver den kvaliteter som lys, transparens og lethed. Der gives interessante overvejelser om lyset på forskellige tider af dagen og året. Sidst i bogen videregives erfaringer med pensler, papir og farver, som det anbefales at blande selv. Gode uddybende og forklarende billedtekster til bogens mange, smukke akvareller, der har motiver fra fx Svinkløv, Løjtland, Skagen, Fuglsang samt Venedig og St. Croix.

Det er snart længe siden, bibliotekerne har fået tilbudt en ny bog om akvarelmaling, så er her er en rigtig god mulighed for at få noget nyt.

En meget attraktiv og lækker bog, som det i sig selv er en fornøjelse at bladre i, og udøvende hobbykunstnere vil glædes over de mange gode forklaringer og anbefalinger.