Bøger / skønlitteratur / roman

Og så blev de gift


Beskrivelse


I en tillempet dansk ramme skildres Danielle og Kurt på 1-års bryllupsdagen, da deres ægteskab kommer i krise, fordi de i samlivets hverdag forsømmer at sige tingene klart og lytte til hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2001

af

af

Birgitte Bornæs

d. 3. sep. 2001

I skønlitterær form fortæller de amerikanske forfattere her om en dramatisk dag i Danielle og Kurts ægteskab lige på 1års-bryllupsdagen - budskabet er i stil med Mars/Venus-bøgerne: de reagerer barnligt og surt fordi antydninger ikke opfattes, de lytter ikke ordentligt til hinanden og siger ikke tingene lige ud, samtidig med at hverdagens irriterende ritualer hos partneren hober sig op og de romantiske skyklapper fortoner sig. Danielle og Kurts problemer løses i bogen til happy-end efter et mellemstykke, hvor vrede bliver til stædighed og de svælger lidt i deres sårethed og føler sig selv uden skyld. Meget menneskeligt. Bogen er velskrevet og humoristisk, men er også hinsides antydningens kunst - problemer gøres groteske ved at være skåret ud i pap for læseren. Den er i oversættelsen "tillempet til danske forhold": vielsesritual og navne er fordansket (f.eks. interviewes Laudrup af journalisten Danielle), hvilket virker lidt komisk i vore tv-serie-tider. En munter sag med en vedkommende morale, som ikke er til at tage fejl af, om at turde investere sig selv i ægteskabet, arbejde for det og både give og tage i harmoni.



Informationer og udgaver