Bøger / faglitteratur / øvelser

Øvelser mod osteoporose


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2002

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 12. apr. 2002

Især kvinder rammes af osteoporose - knogleskørhed - og ifølge forfatterne til denne bog bliver én ud af 3 kvinder ramt. Bogen er skrevet som en hjælp til raske kvinder i alle aldre til at finde en livsstil, som formindsker risikoen for at udvikle knogleskørhed, og her er vejen at sørge for at få en kost, der indeholder calcium og andre vigtige vitaminer og mineraler, at holde en rimelig vægt (hverken for tyk eller for tynd), og som det vigtigste at sørge for at få motion, vel at mærke motion, som styrker knoglerne ved at medføre en kort, kraftig belastning af skelettet. De mest udsatte knogler er håndled, rygsøjle og hofte, og derfor går mange af øvelserne på at styrke lige netop disse knogler. Alle øvelserne kan laves hjemme uden brug af særlige redskaber bortset fra evt. et par håndvægte eller vægtstænger. Øvelserne vil kunne udføres af de fleste uden særlige forudsætninger. Der findes ikke nogen tilsvarende bog på dansk. I de bøger vi har om knogleskørhed er emnet kun berørt ganske kort, ligesom det nævnes i mange af bøgerne om overgangsalderen. Bogen vil nu også fint kunne bruges som en almen introduktion til folk, der ønsker selv at gå i gang med at motionere uden at det er alt for hårdt eller svært.



Informationer og udgaver