Bøger / skønlitteratur / noveller

Ørenvidnet : 50 karakterer


Emneord



Anmeldelser (11)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Torben Wendelboe

d. 18. dec. 2018

Hvor sidste års Canetti-udgivelser, Digterens hverv og - navnlig - Urets hemmelige hjerte, primært kunne henvende sig til et noget indforstået publikum, er Ørenvidnet umiddelbart tilgængeligfor alle interesserede. Canetti trækker i disse 'halvtreds karakterer' på en tradition, der har rødder helt i antikken (Theofrast, 3. årh. f. Kr.) men tilføjer en perlerække af nyskabelser, når hanskal personificere alle disse menneskelige dårskaber, lad mig nævne: Navneslikkeren, Tårevarmeren, Ligluskeren, Bitterviklersken, Lumskefængeren og Granitplejersken. Canetti fortæller selv - iUrets hemmelige hjerte - om teksternes tilblivelse og om, hvordan han kan genkende sig selv i disse tåbeligheder. Enhver læser af denne herligt ondskabsfulde bog må gøre samme erfaring. MichaelKvium har nærmest boltret sig i sine næsten uden undtagelse veloplagte og kongeniale tegninger, hvor også han parrer humor og ondskabsfuldhed i sine (nøgen)portrætter af disse halvtreds karakterer.Det er strålendeillustrationskunst, udført som heliografi og derfor flot gengivet. Hans grotesker og Canettis stramt formulerede karakter-portrætter giver i forening også denne skiftevisetiltrækning og afsky, som beåndet ondskabsfuldhed afstedkommer hos læseren.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Finurlig klassiker af den bulgarske forfatter (1907-1994), der i 1981 fik nobelprisen i litteratur. Bogen er i 2. udgave uændret fra 1. udgave på dansk i 1992. Heldigvis med de samme fantastiske Michael Kvium-tegninger. Mennesker afsløret i egen grum grotesk hæslighed, hvor skønhed dog indimellem titter lidt frem. Godt og ondt, grimt og smukt på een gang. Kviums tegninger er den perfekte kunstneriske ledsager til Elias Canettis skarpe, groteske og alligevel sælsomt præcise 50 litterære beskrivelser af mennesketyper. Den som ikke kan spejle sig lidt i de afslørende og grumme karakterbeskrivelser har ingen selverkendelse. Her er de løgnagtige, de overmodige, de bitre, de grådige, de hæslige og intrigante. Det som er en udfordring er, at Canetti ikke bruger oplagte titler til karaktererne som fx "den hæslige". Han tvinger læseren til at genkende karakteren i sig selv eller andre. Bag fx karakteren "ligluskeren" gemmer sig den ulykkesfugl, der altid lige ved hvem i bekendtskabskredsen, der netop er død, og som på sælsom grum vis soler sig en stund i den viden. En helt anden karakter er "den opdigtede", som er hende den smukke for hvem krige begynder, og som fx opsøger ensomme soldater som en uopnåelig pinup. Kræver en vant læser, men er én af den slags bøger man ikke hurtigt lægger bag sig. Vis og underlig fascinerende. Er udgaven fra 1992 ikke købt eller slidt op, er bogen oplagt.


Berlingske tidende

d. 22. maj 1992

af

af

Henrik Wivel

d. 22. maj 1992


Politiken

d. 24. mar. 2007

af

af

Jes Stein Pedersen

d. 24. mar. 2007


Det fri aktuelt

d. 11. juni 1992

af

af

Jes Stein Pedersen

d. 11. juni 1992


Information

d. 11. juni 1992

af

af

Frederik Stjernfelt

d. 11. juni 1992


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 6, nr. 3 (1992)

af

af

Bodil Marie Thomsen

Årg. 6, nr. 3 (1992)


Weekendavisen

d. 22. maj 1992

af

af

Niels Barfoed

d. 22. maj 1992


Øjeblikket

Årg. 2, nr. 12/13 (1992/93)

af

af

Peter Johannes Erichsen

Årg. 2, nr. 12/13 (1992/93)


Politiken

d. 22. maj 1992

af

af

Bettina Heltberg

d. 22. maj 1992


Standart

Årg. 21, nr. 2 (2007)

af

af

Søren Mogensen Larsen

Årg. 21, nr. 2 (2007)