Bøger / skønlitteratur / roman

Nye tider på Flanagans


Beskrivelse


Flanagans er stadig Londons hotteste hotel i år 2000. Men Frankies ægteskab slår revner, hun kæmper for at holde sammen på familien og hun kan ikke drive hotellet uden hjælp, mens hendes søster, Billie, jagter den store filmrolle i USA. For læsere af moderne slægtsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 25. feb. 2022

Flanagans er stadig Londons hotteste hotel i år 2000. Men Frankies ægteskab slår revner, hun kæmper for at holde sammen på familien og hun kan ikke drive hotellet uden hjælp, mens hendes søster, Billie, jagter den store filmrolle i USA. For læsere af moderne slægtsromaner.

Frankie er påpasselig med, hvem hun åbner sit hjerte for. Da hendes forældre døde, giftede hun sig for at skabe et trygt hjem for sin lillebror. Men da der nytårsnat står endnu en lille dreng på hotellets trappe og har brug for hendes hjælp, må hun sande, at der først skal ryddes op i hendes liv. Søsteren Billie kæmper for at slå igennem som skuespiller i USA, og på trods af store nederlag mister hun ikke lysten til livet som skuespiller. Men hun kan heller ikke overhøre Frankies bøn om hjælp. 3. og sidste del i serien om Flanagans.

God underholdning, desværre uden det historiske aspekt, som fandtes i de første bind i serien. Man skal dog være parat til at navigere rundt i rigtigt mange sidehistorier og hele Lansing-slægtens historie for at kunne følge med. Springene mellem de forskellige tidsperioder er kun angivet i de første kapiteloverskrifter for den pågældende periode, så det kræver lige lidt ekstra opmærksomhed fra læseren.

Nyd også Lucinda Rileys storslåede serie om "De syv søstre", fx : Maias historie.