Bøger / faglitteratur

Nye muslimer i Danmark : møder og omvendelser


Beskrivelse


Analyse af omvendelse til islam i Danmark og af konvertitternes profil - demografisk, socialt og religiøst.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Flemming Faarup

2008

Bogen er baseret på et forskningsprojekt om omvendelse til islam i Danmark. Der er ikke decideret tale om en afhandling, men bogen er alligevel skrevet i et noget højt niveau, den henvender sig til gymnasieniveau og derover. Bogen er en sociologisk undersøgelse af danskere, der er konverteret til islam. Den henvender sig således til dem, der vil undersøge og prøve at forstå, hvem der konverterer og hvorfor.

Den ene forfatter, Tina Gudrun Jensen er cand.mag. i religionssociologi og ph.d. i antropologi. Den anden, Kate Østergaard er cand.mag. i religionshistorie og minoritetsstudier og er ph.d. i religionshistorie. Bogen beskriver som nævnt en sociologisk undersøgelse. Der er i 1. kapitel en beskrivelse af "det muslimske felt", altså undersøgelsens område og metoder. Derefter gives en demografisk beskrivelse af konvertitterne, deres omvendelse og forståelse af islam gennemgåes. Der er afsnit om religiøs praksis, identitetsdannelse og hvilke sociale forandringer, der kan ske. I konklusionen tydeliggør forfatterne, at mange danskere tager store valg i løbet af livet. Konversion er én valgmulighed, der har nogle specielle konsekvenser.

Om emnet konvertitter er der skrevet en række biografier, og Kate Søndergaard har skrevet Danske verdensreligioner - islam, 2006, hvori der er et afsnit om konvertit-islam.

Bogen er først og fremmest en sociologisk beskrivelse af danskere, der er konverteret til Islam. Der er dog så mange aspekter af problemstillingen beskrevet, at bogen også kan læses udenom den sociologiske synsvinkel. Der er mange fakta om islam og danske muslimer.


Kristeligt dagblad

d. 24. jan. 2008

af

af

Povl Götke

d. 24. jan. 2008


Religion

2008, nr. 3

af

af

Signe Elise Bro

2008, nr. 3