Bøger / faglitteratur / opskrifter

Nyd dig slank


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Vejledning til hvordan man opnår et slankere og gladere liv ved at tilfredsstille og nære sin krop, frem for at begrænse den i form af slankekure og kalorietælling. Med vegetariske opskrifter på bl.a. morgenmad og desserter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2014

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 29. apr. 2014

Henvender sig til alle der gerne vil tabe sig og/eller i gang med en livsstils-ændring.

Caroline Fibæk er naturopath i biologisk medicin, forfatter og foredragsholder. Med denne bog vil Fibæk gerne hjælpe dig med at forstå dig selv, din krop og dine vaner. Det handler om bevægelse og motion, nydelse, vaner og visualisering. Alt dette indeholdes i bogens første ca. 2/3. Den sidste 1/3 er opskrifter til at nyde dig slank. Bagest findes en forhandlerliste og en litteraturliste samt et alfabetisk register. Bogen giver gode råd omkring trøstespisning og det, der kaldes comfort foods. Den guider dig til det sunde søde, fortæller om GI (glykæmisk indeks), giver gode råd i forbindelse med faste, fortæller om søvnmangel m.v., der er medvirkende til at forstyrre kroppens balance. Opskrifterne i bogen er uden kød, men med appetitlige forslag til morgen-, middag- og aftensmad, dressinger, desserter samt drikkelse. Ifølge bogen kan de fleste råvarer købes i velassorterede supermarkeder. Specialvarerne kan bl.a. købes på nettet, der er netadresser på forhandlerlisten.

Fibæk har skrevet flere bøger med raw food som hovedtema; bl.a. Nyd dig sund : raw snacks, 2011. Slankebøger har vi rigtig mange af. Denne vil nok især tiltale tilhængere af raw food samt veganere.

En inspirerende bog til vægttab og sundere livsstil, der - ikke uden grund - både har grønt omslag og forsidefoto.