Holst er læreruddannet, cand. pæd. og nu forstander på en observationsskole. En stadig større del af eleverne i folkeskolen skilles i dag ud fra den almindelige undervisning. Holst analyserer denne udskillelsesproces, som han finder central for adskillelsen mellem pædagogik og special- og socialpædagogik og for udviklingen af en socialpædagogisk teori. Denne er for rudimentær og mangelfuld. Dens begrundelser og forklaringer hentes stort set i psykologien, medicinen og common sense. Dette medfører en helt uhensigtsmæssig centrering omkring individet, dets behandling og tilpasning. Socialpædagogikkens historiske baggrund opridses. Forskellene mellem almen og socialpædagogik diskuteres. De kan kun begrundes i forståelsen af normalitet. De almindeligt brugte normalitetsbestemmelser og forklaringsmodeller beskrives. Dernæst analyseres normalitetsbegrebet videnskabsteoretisk. Sidst peges på nogle retningslinjer for dannelsen af en egentlig socialpædagogisk teori affrigørendekarakter.Bogen er klart disponeret med korte indledninger og resuméer før og efter de enkelte kapitler. Indholdet er teoretisk med citater fra andre forskere i teksten. Sproget og tankegangene er tilgængelige også for andre end deciderede fagfolk.