Bøger / faglitteratur

Norm og spontaneitet : etik og politik mellem teknokrati og dilettantokrati


Beskrivelse


Forlagets beskrivelse: Udgangspunktet for ”Norm og spontaneitet” er den betragtning, at “til én tid er det en tendens at se truslen imod vor tilværelse komme fra universet, til en anden tid er der en tendens til at se truslen komme fra os selv”. Det hedder videre: “I eksistentialismen er man forbitret på universet, i dag er man forbitret på samfundet”. Løgstrup vender sig mod den omsiggribende moralisme, der følger af ensidigt at lægge vægt på det sidste synspunkt. Med nyskrevet forord af tidligere biskop Kjeld Holm.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Rossen

d. 19. dec. 2018

Grundtanken i denne Etik og politik mellem teknokrati og dilettantokrati er den, at vi må acceptere det stadig mere komplicerede samfunds kunstighed, men samtidig være på vagt, fordi denne kunstighed truer sansen for det - enkle og uforanderlige - livsgrundlag, som ene kan redde det. - Nogle af bogens vægtigste kapitler beskæftiger sig med begrebet magtudfoldelse, både på individuelt og globalt plan, et begreb, der - på godt og ondt - er uløseligt forbundet med livsudfoldelsen, hvorfor magten ikke skal udryddes, men tæmmes. - Bogen er logisk disponeret, anskuelig og loyal i referaterne og klar i argumentationen. Nogle etiske problemer af principiel art belyses indledningsvis gennem eksempler fra vor tids engelske moralfilosoffer, de franske eksistentialister og skønlitteraturen. Dernæst tages begreber som skyld, skæbne, karakter, natur og magt op; men tyngdepunktet ligger på afsnittet om politik og økonomi med indgående analyser af forskellige væsentlige stridspunkter ogargumentationer over marxistisk kritik af kapitalismen og socialistisk kritik af marxismen og kapitalismen. - Endvidere strejfes problemerne: etik-biologi og befolkningseksplosionen. - Der er gode fodnoter i bogen, men en litteraturfortegnelse savnes, og sproget er ofte unødig tungt. - Bogen er et kvalificeret opgør med dilettan-tokratiet - den uholdbare ideologiske forenkling af problemerne - til tider vanskelig tilgængelig, men et meget væsentligt indlæg i tidens debat.


Kristeligt dagblad

d. 16. apr. 2019

af

af

Kristian Østergaard (f. 1966)

d. 16. apr. 2019


Aarhuus stiftstidende

d. 26. mar. 1972

af

af

Finn Jacobi

d. 26. mar. 1972


Berlingske tidende

d. 29. apr. 1972

af

af

David Favrholdt

d. 29. apr. 1972


Kristeligt dagblad

d. 4. maj 1972

af

af

N. H. Søe

d. 4. maj 1972