Noget sort

Det afsluttende digt "Intet" i Jacques Roubaud's digtsamling fra 1986 er dateret 1983 og skrevet umiddelbart efter hans unge hustrus - fotografen Alix Cleo Roubaud - død. Digteren reagerede med en tavshed ("Stillet overfor din død blev jeg helt og aldeles stum"), som varede i 30 måneder. De forudgående digte, samlet i ni afsnit hver indeholdende ni tekster, er udtryk for det sorg- og erkendelsesarbejde der fra stumheden og oplevelsen af ikke at "kunne tale på den måde der er min, det vil sige/poesien" fører jeg'et frem mod et nyt eller generobret sprog for negativiteten/tomheden og en erkendelse af dette uforståelige og definitive: "Hold mig i hånden spred natten en smule/ Døren holdt lyset tilbage/ Jeg har erkendt din død og jeg har set den". På én gang sanseligt/emotionelt og reflekteret kredser bogens prosalyriske tekster med insisterende og ubønhørlig konsekvens omkring dette "intetsteds" som tabet af den elskede har fremkaldt - ikke blot i jeg'ets erindring og eksistens, men også i selve det sprog han har til sin rådighed. Som hos Dante - som der er flere referencr til i samlingen - er det en nedstigning til helvede, men uden en bagvedliggende tro på et møde i det hinsidige. Samlingen er et hovedværk i moderne fransk poesi og med denne smukke oversættelse af den komplekse tekst vil den få status som én af de allervigtigste lyrikoversættelser i 2006.

Læs hele vurderingen