Især for ældre læsere, der vil glæde sig over erindringsglimtene fra en barndom i 1930'erne og under 2. verdenskrig, ungdom i 1950'erne osv. Den 70-årige pensionerede litteraturprofessor, der er bogens jeg, er født først i 1930'erne. Med sin ordtæthed og ord ækvilibrisme taler den mest til de læsevante, der vil påskønne sproget og også til Rifbjergs faste publikum.

En 70-årig pensioneret litteraturprofessor tænker sit liv og især sit venskab med kunstmaleren Nikolaj Værn igennem, da et selvportræt af denne forsvinder fra hans bil. Han har for længst pillet det ned af væggen, da de ikke ses mere. Indirekte giver beskrivelsen af venskabet et billede af professoren, der aldrig har stået forrest. Han er en iagttager, en nøler, der kan lide det fredelige og etablerede liv med Aline og hendes familieformue. Et liv med enkelte tilfælde af utroskab, uden at det har haft konsekvenser for ægteskabet. Bogen er meget ordrig, med mange sidespring og finurligheder. Den har et strejf af vemod, en tid der er forbi, men også rigtig meget humor og et fantastisk sprog, som kun Rifbjerg kan det.

Erindringsstoffet præger andre af Rifbjergs senere romaner fx Jordbær, 2011, der også handler om et langt ægteskab. Nøleren er en roman om en fiktiv 70-årig, men mange af iagttagelserne og tidsbillederne stammer selvfølgelig fra hans eget indre arkiv. Møllehaves lange erindringsserie har noget af den samme skævhed og humor, selvom den selvfølgelig er biografisk.

En lidt vemodig, underfundig, erindringspræget roman, især til et ældre publikum, der vil nyde vemoden, tilbageblikkene og indsigten i at blive ældre.

Fra ven til fjende, fra kærlighed til had. Historien om en nølende litteraturprofessors kredsen om et forlist og betydningsfuldt venskab betager men bjergtager ikke. Dansk litteratur er fuld af beskri...

Bog med humor, lag og bid i. Midt i en krimitid toner Rifbjerg frem med sin velkendte intensitet og underlæggende ro. Det endda i en roman om raseri over bristet venskab. Fordi: Som vanlig er Rifbjerg...