På trods af den lidt kringlede handling, vil denne spændende og letlæste krimi appellere til de fleste.

Vredens tid (2011) var en velkomponeret historie om hævn og mord, med den kyniske kommissær Gröhn og hans unge assistent De Brugge i hovedrollerne. Nu er Tegenfalk tilbage med bind 2 af den planlagte trilogi, og historien begynder der, hvor forgængeren sluttede. Leo Brageler, manden bag de mange hævnmord og det kemiske stof, der skaber voldsom vrede, er forsvundet. Hvad politiet ikke ved er, at han holdes fanget af en hemmelig organisation, der håber at kunne bruge stoffet til at miskreditere hele den muslimske befolkning. Efter lidt tid kommer Gröhn og De Brugge dog på sporet af ham, men opklaringen hindres af en forræder fra egne rækker. Plottet kan synes grotesk og overdrevet, men man tilgiver Tegenfalk som skriver med et hæsblæsende drive, og sammen med de strategisk velplacerede cliff hangere er det med til at skabe en fængslende læseoplevelse. Det er ofte blodigt, men den befriende humor er aldrig langt væk. Hvis man ikke har læst bind 1, kan handlingen og de mange referencer til tidligere hændelser, virke lidt forvirrende. Det er derfor en fordel, men ikke en absolut nødvendighed at have læst forgængeren. Sidste bind udkommer i 2013.

Vækker mindelser om Lars Kepler eller Stieg Larsson, tilsat Dan Browns sans for intense cliff hangere.

Til tider forvirrende, men stadig en spændende og neglebidende historie. Man kan næsten ikke vente på at få slutningen.