Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Neverworld wake


Beskrivelse


Fem teenagere opsøges af en mystisk mand, der hævder at de allesammen er døde, fanget i en tidslomme kaldet Neverworld. De fem venner må nu genopleve den samme dag igen og igen og det eneste, der kan redde dem er en afstemning, et valg, der afgør, hvem, der skal leve og hvem, der skal dø.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2018

af

af

Christine Christensen

d. 18. okt. 2018

"Vi var 5 overlevende efter et forlis i et piskende hav. Nu tvang de andre mig til at give slip på deres hænder, så de kunne synke ned under bølgerne og drukne." Young adult for alle, der holder af mystiske og fantastiske fortællinger.

Beatrice (Bi) arbejder som blæksprutte i sine forældres isbutik, hun skriver soundtracks til opdigtede film og går i sorggruppe med én anden deltager. Året før har Bi mistet sin kæreste, Jim, under mystiske omstændigheder, og uvisheden driver hende til at opsøge sine gamle high school-venner, fire mennesker og en tid hun ellers har lagt bag sig. Gensynet forløber bedre end forventet, men efter en koncert forstyrres den lille gruppe af en besynderlig mand, der hævder at de allesammen er døde - fanget i en tidslomme kaldet Neverworld. Som tikkende ure i en tidløs verden må de fem nu genopleve den samme dag igen og igen, og det eneste, der kan redde dem er en afstemning - et valg, der afgør, hvem, der skal overleve og hvem, der skal dø.

En velskrevet, spændende og ret speciel fortælling om en gruppe unge med hver deres hemmeligheder og problemer. Det er mørkt og foruroligende og ikke helt let tilgængeligt, men personernes dybde og den underspillede humor, gør bogen til en rigtig god og anderledes oplevelse, der sagtens kan læses af både unge og voksne.

Minder på flere måder om En af os lyverVi var løgnereFør jeg falder, Vi var løgnere og Før jeg falderMinder på flere måder om En af os lyver, og Før jeg falderMinder på flere måder om En af os lyver, Vi var løgnere og .