Til læsere af digte fra nye unge forfattere. En digtdebut, med lyrik om det uvirkelige og forlegne.

Stress er efterhånden blevet en folkesygdom, og noget der diskuteres åbenlyst ved middagsbordet. Før i tiden kunne man have dårlige nerver, hvis man let blev nervøs eller angst, det er nu alt sammen noget der er røget ind under stressparaplyen. I denne digtsamling af Lea Marie Løppenthin er nerverne omdrejningspunktet. Digtsamlingen er hendes debut, og nerverne, angsten forsvarsløsheden og forlegenheden fylder en del i digtene. Men ikke nødvendigvis som noget negativt, mere som en præmis man må leve med som menneske. I digtene følger man en pige og hendes færden, måske forfatteren selv? og de nerver og de tanker der spiller hende et puds. De ting personen i digtene undres og bliver forlegen over er meget originale og sjove "..en af de andre troede jeg sagde: en ånd fløj lige over marken!, men han hørte forkert, jeg sagde, en and fløj lige over marken! måske med en pludselighed i stemmen, der antydede et større mirakel, en ånd må være vejrtrækning uden den vejrtrækkende." Sproget i digtene er fint og let at gå til. Det er ikke højtråbende lyrik, men mere sarte og skrøbelige fortællinger om livet.

Løppenthin minder om andre unge forfattere som Signe Gjessing, Asta Olivia Nordenhof og Ninette Larsen.

En rigtig god debut, der rummer flere gode og eftertænksomme digte.