Kejser Nero, der regerede fra 54 til 68 e.kr. har et rigtig skidt rygte. Modermorder, mordbrænder og tyran er blot nogle af de begreber der er blevet hægtet på ham, ja selv sine værste forgængere i embedet som Caligula og Claudius synes han at have overgået m.h.t. udsvævelser og moralsk forfald. Peter Ørsted, der er professor på Københavns Universitet, og som har flere bøger om livet i og omkring romerriget bag sig, har sat sig for at undersøge om de (næsten) samtidige kilder, der ligger til grund for vores forestillinger om Nero, nu også har ret i det negative billede, de tegner af ham. Som i sine tidligere bøger viser Ørsted sig som en blændende formidler, der udnytter sit indgående kendskab til kilderne til at give os en detaljeret indsigt i de totusind år gamle begivenheder. Hans konklusioner er klare. Nero var ikke udelukkende en ringe kejser. Han var uskyldig i de fleste af de ugerninger, han tillægges, men først og fremmest var han en mand, der på et tidspunkt hvor han knap var voksen, fik uindskrænket magt som et resultat af andres ambitioner. Bogen er den mest grundige på dansk, men ligner ellers på flere måder den anden nyere danske Nero biografi: Rudi Thomsens Kejser Nero (98/21).