Bøger / skønlitteratur / digte

Negationer : poesi


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Prosalyriske tekster, der vender og drejer ordene og deres betydning, og retter en ironisk og alvorlig kritik mod strømninger i den tid vi lever i.

Indhold

  • Aftenen er sort og centrallyrisk, rhododendron

  • Aldrig er åbenbart noget, man ikke

  • Alt skulle være nødvendigt, hver eneste trusse, tråd

  • Ansigtet bør standses af hovedbeklædninger

  • Arbejdsgelé, læser man, ligger bag de konkrete

  • At elske er først at mødes, og allerede det er meget

  • At være inden i sig og skulle forblive dér, altid

  • Bare en enkelt lille enfoldig rynke i værens tæppe

  • Bevidsthedsstrømmen fosser af sted på lette fjed

  • Billeder er stivnende indtryk i oplevelsens eget format

Se alle (152)

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jens Hjøllund

2007

Digtene undersøger og vender sprogets normale og vedtagne betydninger på hovedet, men de lukker samtidig op for en tidskritisk dimension og en radikal religionskritik, som man bl.a. også finder i Henrik Nordbrandts seneste digtsamling.

Af betegnelsen "poesi" skal man hos Per Aage Brandt ikke forvente intime lyriske bekendelser. Således heller ikke i denne nye samling af prosalyriske fragmenter og notater. Alle teksterne er titelløse, men en del af dem er forsynet med efterstillede paranteser, der kan ligne en titel, eller være en ironisk kommentar til teksten. Skriften og sproget - og ikke mindst talesproget med alle dets overspring og underforståede betydninger - er som altid PÅB's udgangspunkt, men som noget nyt rummer bogen også en række polemiske og politiske tekster, der forholder sig stærkt kritiske til Irak-krigen og religiøs fundamentalisme af enhver slags.

Samlingen rummer eksempler på PÅBś sædvanligt tænksomme og sprogfilsofiske digte, der både afdækker og udvider sprogets begrænsninger og mligheder , men nok så overraskende også en ny spids ironi og en utilsløret politisk dimension.

Bogens tekster er radikale, såvel i deres kritik af sproget, som i deres ironisk legende omgang med det. Målet er ikke en "ren", ophøjet poesi, men en poetisk praksis, viet "studiet af livstegn", hvor også forskellene, andetheden og al "støjen" kommer med.


Weekendavisen

d. 20. apr. 2007

af

af

Lars Bukdahl

d. 20. apr. 2007