Med romanen Rødby-Puttgarden, 2005 fik Helle Helle velfortjent Kritikerprisen, og alle de, som tog den roman til sig, vil også nyde denne. I det hele taget er den til læsere, som holder af at læse romaner om ganske almindelige mennesker, som nok ikke er så almindelige alligevel.

Helle Helles stil er meget realistisk, og det er de dagligdags emner, hun tager op i sine romaner. Hun skriver i en underspillet form, og der er ikke altid svar på alle spørgsmål, men hvor er det godt skrevet. Kort fortalt handler romanen om en forfatter, som skriver romaner om almindelige mennesker, der drikker kaffe, og denne forfatter lander selv hos sådanne nogle mennesker. Jeg-fortælleren, forfatteren, har forladt sin mand, og ved et tilfælde møder hun Putte og John, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. Det er to helt ukomplicerede og meget venlige mennesker, som ikke stiller spørgsmål, men accepterer fortælleren, som hun er. Via dem møder hun andre i det lille fiskerleje, alle sammen tilsyneladende meget almindelige og med nogle meget trygge tilværelser, men under overfladen er det hele ikke så trygt og der en udefinerbar smerte. Det er en roman, man på en gang bliver i godt humør af at læse og samtidig også lidt trist.

Helle Helles stil er helt sin egen, men der er flere danske forfattere, som også skildrer hverdagslivet, bla. Naja Marie Aidt og Hanne Richardt Beck.

En rigtig god bog, underholdende, velskrevet og tankevækkende, og den fortjener lige så stor popularitet som Rødby-Puttgarden.