Opskrifter på skønhedsprodukter, man selv kan lave, f.eks. sæber, læbepomader, deodoranter og tandpasta. Desuden et afsnit om miljøvenlige husholdningsartikler som f.eks. vinduesrens og skurecreme
Inspirerende gør det selv-bog med opskrifter på skønheds- og husholdningsprodukter uden kemi som vil tiltale kvinder og piger fra 11 år.
Bogen beskriver hvordan man laver læbepomade, deodorant og bodyscrub m.m. De fleste opskrifter er på skønhedsprodukter, men cirka 1/4 er opskrifter på praktiske ting til husholdningen fx sæbe, toiletrens og skyllemiddel. Alle opskrifter er inddelt i sværhedshedsgrader fra 1 til 4. Nogle er forsynet med en QR-kode. Når man scanner koden, kan man se en YouTube video, hvor fremgangsmåden vises. Flere af ingredienserne findes i en almindelig husholdning.
Praktisk og let tilgængelig brugsbog med fine billeder af de færdige hjemmelavede produkter. Som forfatterne lover, virker opskrifterne nemme at gå til. De fleste ingredienser kan skaffes i almindelige supermarkeder, og bogen giver læseren mod på og lyst til at kaste sig ud i at lave egne skønhedsprodukter. At lave tingene selv uden kemi er meget oppe i tiden. Bogen opfordrer til at prøve og dermed spare sig selv for unødvendige tilsætningsstoffer og plasticrester. Ifølge forfatterne er det oven i købet billigere at lave tingene selv.
Enkle opskrifter på naturkosmetik findes også i Nordisk skønhed
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.