Bøger / faglitteratur / lærebøger

Naturfag : overvejelser om uderummet


Beskrivelse


Faktuelle afsnit om bl.a. økologi, natursyn, naturen som læringsrum, plante- og dyreliv og den bynære natur krydret med forfatterens beskrivelser af naturen som oplevelsesrum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 11. maj 2005

Ophelia Achton er en ildsjæl, som brænder for sit fag. Hun er uddannet biolog, underviser på to seminarier og har fungeret som leder af en naturskole samt som naturpladsdesigner og -konsulent. Hun har tidligere udgivet bogen Udebogen (01/18), en bog der ligesom denne udgivelse brænder for naturen og naturformidling til børn. Denne bog er opdelt i to hoveddele. Første del er den teoretiske del, som indeholder en kort og koncentreret indføring i faget biologi og naturvidenskaben i et historisk perspektiv. Anden del indeholder en præsentation af dele af naturen samt ideer til brug af naturen i pædagogiske sammenhænge. Teksten er suppleret med diverse diagrammer samt akvareltegninger malet af forfatteren. Sproget er lettilgængeligt og man kan fornemme, at forfatteren er vant til at formidle sit stof verbalt. Bogen kan indgå som en del af grundbogsmaterialet i naturfag på pædagoguddannelsen og er derudover meget relevant for pædagoger, som skal til at opfylde læseplanskrav om at lære børn respekt for og kendskab til naturen. Kombineret med Udebogen er denne bog et godt udgangspunkt for daginstitutioner til at indføre børnene i naturens verden. Yderligere kan lærere og lærerstuderende søge inspiration i denne udgivelse fuld af begejstring og engagement.



Informationer og udgaver