Jeg hyggede mig svært i selskab med denne svenske krimi, som er godt fortalt med en passende blanding af spænding og god persontegning. Plottet er fængslende, men lidt løst i konstruktionen. Romanen giver ikke det raffinerede Bornedal-gys, som titel og omslag stiller i udsigt, og Tursten er ikke på højde med kolleger som f.eks. Edwardson eller Marklund. Til gengæld har hun en hovedperson, der hverken er superkvinde eller specielt stridbar, og det er ganske befriende. Kriminalinspektør Irene Huss fra Göteborg er en almindelig svensk kvinde med ægtemand, to stride teenage-døtre og en rar hund. Hun kaldes ud til et privathospital, hvor en patient er død under mystiske omstændigheder, og en sygeplejerske findes myrdet. Mordet bliver kædet sammen med et lokalt spøgelse, en sygeplejerske som begik selvmord på hospitalets loft 50 år tidligere. Flere mord følger, så Irene og hendes kolleger må lægge et puslespil af brikker fra fortid og nutid for at få et billede af alle de komplicerede intriger, som omgiver hospitalet. Vi har tidligere truffet Irene Huss i Den knuste tang-hest, 2001. Tredje del af serien var Tatoveret torso (2002), og dette er så bind to i serien, hvis bøger sagtens kan læses uafhængigt af hinanden

.