Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nattevægteren slår til!


Beskrivelse


Luke og hans gyservenner er i færd med at aflevere de seks relikvier tilbage, hvor de kom fra. Først når det er gjort, kan passagen mellem Scream Street og den almindelige verden lukkes igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2011

af

af

Bo Knudsen

d. 18. okt. 2011

Hver fjerde måned kommer der et bind i serien. Bind 9 her ligner de tidligere og er for de ca. 11-13-årige, der er til pjattet gyser-humor, og som har læst serien fra en start.

13. og afsluttende bind er netop udkommet i England i 2011. Før dette har vi først haft seks bind, hvor drengen Luke og hans gyservenner finder et relikvie hver gang. Herefter følger seks bind, hvor Luke leverer relikvierne tilbage et for et. I dette niende bind er handlingen i øvrigt at Luke skal befri nogle sovende børn, hvis mareridt holder uhyret Nattevægteren i live. Sproget er letløbende, men ikke let. Forfatteren selv beskriver bøgerne som en blanding af Stephen King og tegnefilmene om Scooby-Doo. Det er meget at stræbe efter, og efter min mening er der hverken uhygge eller sjov nok til nogen af delene. Det humoristiske er vægtet mest, hvilket også ses i de s/h tegninger.

Minder om serien Monster Manor af Paul Martin eller vores egen Dennis Jürgensen med Brædder til Draculas kiste m.fl.

Et bind i en professionelt produceret serie der underholder på linje med de tidligere. Selv sammenligner forfatteren bøgerne med tegnefilmene om Scooby-Doo. Jeg vil nok foretrække tegnefilmene.