Bøger / faglitteratur / vejledninger

Naser Khader fortolker Den duftende have


Beskrivelse


Kommenteret udgave af den arabiske seksualhåndbog, der udkom første gang i 1500-tallet. Khader trækker linjer til tørklædedebatten og andre tilspidsede emner i vores samtid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2018

af

af

Merete Trap

d. 24. okt. 2018

Lad os tale om sex! Og religion! Således opfordrer Naser Khader i sin kommenterede udgivelse af den ældgamle, arabiske "Den duftende have". For læsere med interesse i konflikter omkring Islam, kvindeundertrykkelse og religion, samt Naser Khaders faste læsere.

"Den duftende have" er en arabisk seksualhåndbog, der udkom første gang i 1500-tallet og første gang på dansk i 1965. Dette er en kommenteret udgave, der indledes med et "Forspil", hvor Naser Khader introducerer bogen. Herefter følger den moderne oversættelse med kapitler som fx "alt det der er godt for sex" og "hvordan man kan udvikle lemmet og givet det et smukt udseende". Sidst i bogen "Efterspil". Syrisk-fødte Naser Khader er medlem af folketinget for Det Konservative Folkeparti og en markant stemme i den danske integrationsdebat.

Lad os tale åbent om sex og religion. Om kvindeundertrykkelse og dobbeltmoral. Naser Khader ønsker seksuel revolution, via denne charmerende hyldest til erotikken. Khaders kommentarer folder bogen ud og trækker linjer til tørklædedebatten og andre tilspidsede emner i vores samtid. Bogen er skrevet i et muntert sprog, og som læser mærker man tydeligt Khaders personlige indsigt for den kultur og de religiøse forhold, der gør sig gældende. Interessant udgivelse.

Bogen er senest udkommet på dansk i 2012 Den duftende have, dog uden kommentarer. Bogen kan i sin grundform beskrives som den arabiske verdens Kama Sutra.