Bøger / skønlitteratur / roman

Narrens drøm


Beskrivelse


Science fiction. Dystopisk fortælling om en familie, der i 1969 sidder næsten alene tilbage i København, da Europa evakueres af frygt for atombomber. En roman om at handle eller bryde sammen - om at overleve i en døende storby.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Susanne Munck

d. 19. dec. 2018

Bogen udkom første gang 1963, mens handlingen tager sin begyndelse 1969. Den falder naturligt i tre dele. Første del er et uhyggeligt vrængbillede af vort samfund: Et Velfærdsdanmark, der er gået grassat, og som forsvinder, da 3000 millioner europæere i panik flygter til andre verdensdele. Anden del finder hovedpersonen, en af de sidste gammeldags bogholdere, Andreas, i den mennesketomme, demilitariserede, lukkede Zone O, d. v. s. Europa. Han søger uden større held at føre sin småborgertilværelse videre i København. I bogens tredje del bliver han og andre tilbageværende over 18 gjort til slavearbejdere af en idealist, der har skabt et fascistisk samfund på Amager. Andreas bliver samfundets bogholder og har det egentlig godt. Da tallene imidlertid viser, at samfundet ikke kan fungere selv ved den groveste udnyttelse af dets medlemmer, tvinges han til at tage stilling. Først hjælper han de andre til oprør, derefter må han, da oprøret er lige ved at mislykkes, redde det vedpersonlig handling. Det koster ham livet, men han efterlader det håb, at Europas tilbageværende ungdom, symboliseret ved hans søn, vil kunne skabe et frit, funktionsdygtigt samfund. Som i det meste af N. E. N.s forfatterskab er bogens hovedidé nødvendigheden af individets frihed og stillingtagen. Bogen er følgelig centreret om hovedpersonen i et sådant omfang, at de andre personer ikke rigtig bliver levende. I stedet for at være en fejl, gør dette blot hovedpersonen mere troværdig, hvorved denne særdeles velskrevne bog bliver endnu mere fængslende.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2015

af

af

Iben Jakobsen

d. 16. nov. 2015

Året er 1969, og internationale spændinger truer med atomkrig og størstedelen af Europa evakueres hastigt. Få bliver tilbage og må forsøge at overleve. I København forsøger Andreas og hans families at få en tilværelse efter atomkrigen der ikke kom. Klassisk science fiction.

Fremtidsfortælling. Andreas bliver arbejdsløs, da han erstattes med en computer, og familielivet er trykkende. Da de fleste europæere lader sig evakuere pga truslen om atomkrig kan Andreas ikke beslutte sig til at tage med, og pludselig er det for sent: Han og hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage. Hvordan overlever man i en storby uden indlagt vand, strøm eller andre moderne bekvemmeligheder, og hvor hærgende bander gør livet usikkert? En dag dukker en mand op, der lover at føre alle ind i en ny og bedre verden - hvis de bare vil underkaste sig fuldstændigt. Udkom første gang i 1963. Niels E. Nielsen var et forholdsvist kendt navn inden for genren.

Dansk science fiction af ældre dato med stærk sociologisk og politisk kommentar. Henvender sig primært til i forvejen dedikeret læser af genren. Yngre læsere vant til mere futuristisk science fiction vil finde den mindre interessant og svær at komme i gang med. Historien er velskrevet, men har svært ved at komme i gang, og slutningen er tung.

Andre dystopiske fremtidsmareridt er den kendte 1984Fagre nye verden samt Fagre nye verdenAndre dystopiske fremtidsmareridt er den kendte 1984 samt .


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Anna Elise Møldrup

d. 19. dec. 2018

I en ikke altfor fjern fremtid (1969) oplever en bogholder, hvem en robotmaskine lige har gjort arbejdsløs, hvad der sker i et totalt evakueret Europa, hvor han stædigt holder stand i et rækkehus i Valby. Reaktionerne hos ham, hans kone og deres 2 halvvoksne børn samt nogle få tilbageblevne »originaler« bliver til et tankevækkende fremtidssyn, ikke mindst ved opgøret med nogle »indvandrede«, der vil opbygge en ny verden. Velskreven, men desværre næppe spændende nok til at fængsle de almindelige »fremtidsromanlæsere«. Dog må dette forsøg på at få læseren til at tænke »frem i tiden« kunne finde anvendelse i alle kobstadbiblioteker.


Jyllands-posten

d. 4. dec. 1974

af

af

Flemming Chr. Nielsen

d. 4. dec. 1974


Berlingske tidende

d. 6. nov. 1974

af

af

Frits Remar

d. 6. nov. 1974


Sjællands tidende

d. 22. juni 1963

af

af

Jørgen Hamre

d. 22. juni 1963


Berlingske tidende

d. 23. mar. 1963

af

af

Jørgen Budtz-Jørgensen

d. 23. mar. 1963