Bøger / faglitteratur

Narrativ terapi med børn og deres familier


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Bogen henvender sig især til terapeuter, der benytter eller vil benytte den narrative metode i samtaler med børn og deres familie, men den vil være en stor inspiration for alle professionelle, der har kontakt med ovennævnte gruppe og som ønsker at fremme denne særlige samtaleform. Forfatterparret er australiere og har tydeligvis solide både teoretiske og praktiske fundamenter for at skrive om emnet, der har stor bevågenhed i forskellige sammenhænge i disse år. Bogen veksler mellem teori og cases. Cases der illustrerer metoden, teori der uddyber casene. Metoden handler enkelt sagt om at adskille person og problem. Erfaringen viser, at den bl.a. kan bruges på stærkt traumatiserede børn, hvilket også fremgår af bogens cases og teori. Teorien bygger navnlig på indflydelse fra Lev Vygotsky. Forfatterne kommer også ind på de roller, terapeuten kan indtage, og, ikke uvæsentligt, de fælder han/hun kan dumpe ned i. Michael White kender vi på det danske bogmarked fra et par titler, der også beskæftiger sig med emnet narrativ terapi med børn, ligesom der findes et par yderligere titler om metoden. Denne bog er et væsentligt bidrag til kortlægning af en metode, hvor terapeuten går i øjenhøjde med klienten og etablerer en fremadrettet samtale uden skyld og fordømmelse.