Bøger / faglitteratur

Narrativ kommunikation : en praktisk guide til ejerskab af strategi og forandring


Beskrivelse


Om hvordan narrativ kommunikation med udgangspunkt i medarbejdernes fortællinger kan bruges i organisationens strategiske formidling og skabe motivation og engagement, samt sikre at strategien bygger på medarbejdernes værdier og intentioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2013

af

af

Mette Fersum

d. 25. sep. 2013

Bogen er skrevet til professionelle kommunikationsfolk, som arbejder med strategiformidling, forandringskommunikation og ledelse. Det er læsning til dem, der arbejder med kommunikationsarbejde og ønsker teknikker til at gå fra operationel ledelse til strategisk ledelse.

Forfatteren er narrativ coach og cand.ling.merc. i engelsk og organisationskultur. Bogen er en praktisk guide til ejerskab af strategi og forandring. Narrativ kommunikation udstikker en ramme for at formidle fortællinger om det, der betyder noget for medarbejderne, og kan bruges til at skabe motivation og engagement. I de første kapitler beskriver han grundprincipperne i den narrative metode og hvordan og hvorfor det virker. Herefter relaterer han narrativ kommunikation til forandringsledelse og forandringsformidling bl.a. med fokus på ejerskab. Kapitlerne handler om teknikkerne til narrativ kommunikation, formulering af værdier, vision, mission, motivation til forandring osv. De følgende kapitler er cases om udvikling af en afdelingsstrategi, og udvikling af nøglebudskaber i et globalt projekt. Sidste kapitel er perspektivering til narrativ kommunikation. http://www.youtube.com/watch?v=URC71v4yT̲s.

Bogen er i genre med Narrativ dokumentation, 2009 og Evaluering i et narrativt perspektiv, 2013.

Det er en meget interessant bog, der virkelig kommer i dybden. Jeg synes den er brugbar, hvis man vil arbejde med emnet og værktøjerne, men læseren må forberede sig på, at det ikke er nogen let læst bog.