Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Narko - i stride strømme


Beskrivelse


Krimi. De finder poser med narko i bunkeren, bliver truet med kniv, men er snedige og vinder, og får også et nyt syn på hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2009

af

af

Boy Olesen

d. 8. sep. 2009

Velegnet til selvlæsning fra ca. 2. kl. altså fra ca. 7 år.

Sproglig lettilgængelig bog til målgruppen, som er såvel drenge som piger. Typografien, sætningslængde og kompleksitet er passende. Krimigenren har et godt tag i læserne, i særdeleshed når hovedpersonerne er til at identificere sig med. Hovedpersonen, som er bogens fortæller, er træt af sine kusiner Lis og Betty, der meget ofte kommer på besøg, da de har godt af frisk havluft. Uskyldig leg ved en af Vesterhavets bunkere, resulterer i fundet af nogle poser med narko med deraffølgende drama, hvor hovedpersonen får et noget mere positivt syn på kusinerne, da de virkelig træder i karakter. Forsideillustrationen er actionfyldt og dramatisk, og vil helt sikkert blive taget i nærmere øjesyn.

Bogen er yderligere en titel i forlagets udmærkede krimiserie, og er fuldt på højde med tidligere udgivelser. På markedet findes en del titler indenfor denne genre, som er meget efterspurgt af målgruppen.

Enkel, letlæselig krimi med god spænding, der rammer målgruppen godt.