Nancy fra Glasfuglene og Forårsblomsten er i den selvbiografiske trilogis sidste bind parat til at forlade sit fattige barndomshjem. Men så dør faderen, og hun vil ikke forlade moderen i den situation. Med en blanding af skuffelse, kærlighed og vrede bliver hun hjemme i den hårde krigsvinter 1941. Så bryder moderen op, tager Nancy med sig til Uppsala, selv om de begge har svært ved at forlade landsbyen og deres gamle rønne og flytte ind til storbyens slum og virvar. Nancy ville studere, men kommer i stedet i arbejde på byens hovedpostkontor. Igen er det moderen, der tager initiativet og finder en ny mand, mens Nancy bliver boende i den gamle lejlighed, nu for første gang sig selv. Hun har fundet en god veninde, men den mand hun elsker, kan hun ikke få, for han er gift med hendes evigt misundelige og negative søster Betty. Beskrivelsen af den begavede, selvbevidste og usikre pige fyldt med barndommens mindreværdskomplekser er nuanceret og overbevisende lige som hendes ambivalente forhold til de få mennesker, hun kommer tæt på. Bogen slutter bevægende med et tilbageblik på nogle af de centrale begivenheder i første bind, så trilogien både udgør en piges udviklingshistorie og en flot komponeret helhed.