Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Næsten ens


Beskrivelse


Tvillingerne Ruby og Safir er uadskillelige og enige om alt, men alting forandrer sig, da de flytter på landet med faderen og hans nye kæreste.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2005

af

af

Inger Søndergaard

d. 18. mar. 2005

I Sommerfugl-serien, som mange 10-13-årige piger har taget til deres hjerte, udkommer endnu en intens historie om pigeproblemer, der er skildret alvorligt men også fuld af humor. Forfatteren kender de samme piger sikkert fra bøgerne om Ellis, som begyndte med Hemmeligheder om mig, 2000. Vi følger denne gang tvillingerne Ruby og Safir, som er 10 år og uadskillelige. De har boet sammen med deres far og bedstemor siden moderens død 3 år tidligere, men familien er i opbrud, da de flytter sammen med faderens nye kæreste ud på landet, og det sætter gang i deres frigørelse og selvstændighed. Ruby har altid været dominerende, og for Safir bliver adskillelsen afgjort ved, at hun ved et tilfælde får et stipendium på en engelsk kostskole. Historien fortælles på skift af de to piger, og den er illustreret med mange små sjove stregtegninger. Det er en velskrevet vedkommende historie, der trods et meget engelsk præg og humor vil kunne give noget alment medmenneskeligt og godt videre til vores unge pigelæsere fra 10 år. Tvillingernes løsrivelse fra hinanden ligner på mange måder den veninder kan opleve, når de er på vej ind i puberteten, og bogen kan anbefales varmt.