Et filosofisk perspektiv på pædagogisk praksis med særligt fokus på universitetsmiljøerne. Vil henvende sig til alle, der beskæftiger sig med dannelse, læring og æstetisk tænkning på et overordnet teoretisk niveau, men vil have særlig appel til universitetsniveauet

.

Forfatteren er idehistoriker, teolog og filosof og har mange års erfaring med alternative læringsformer på Århus Universitet. I bogens første del reflekterer hun over vor tids syn på læring og manglen på æstetiske læringsformer, der har dannelse, evnen til undren og reflekterende tænkning i fokus. Dernæst øser hun af egne konkrete læringsforløb med universitetsstuderende, der har form som idemæssige laboratorieformer. Salon kunst og æstetik og metafysisk laboratorium er nogle af overskrifterne på forløb, hvis formål at danne og opdrage i stedet for blot at uddanne. Enkelte kapitler er skrevet af fagfæller, og alle har det til fælles, at en uddannelse skal have et bredere formål end udelukkende at få overført konkret viden

.

Bogen er på et højt abstraktionsniveau, men har et meget personligt præg, hvor forfatteren øser af egne erfaringer. En sjælden kombination på det akademiske niveau, som bogen her placerer sig på

.

Emnet har tidligere mest været berørt i forhold til pædagog- og læreruddannelse, fx i 

Livskraft og dannelse

---

---

 og 

Æstetik og læring

---

---

, hvor denne har universitetet i fokus

.