Bøger / faglitteratur / erindringer

Når violerne blomstrer af


Beskrivelse


Erindringer og refleksioner fra forfatterens (f. 1925) tredje alder, bl.a. om forløbet omkring hans kones sygdom og død.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2005

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 21. sep. 2005

Pæn og præsentabel, men også lidt privat bog om livet i den 3. alder og at miste en ægtefælle. Forfatteren har skrevet en del bøger, men henviser i dennne kun til erindringsbogen Lys og skygge fra 2003. I forhold til denne virker den nye bog mere helstøbt og rent biografisk, politiske og andre overvejelser forekommer i mere nedtonet grad. Mølgaard var engang både aktiv og noget kontroversiel i fagbevægelsen og i Socialdemokratiet. Også den nye bog er en blanding af erindringsafsnit, digte, grafik og fotos fra familiealbummet. Forfatteren reflekterer over sit liv, men går ikke meget i detaljer. Hans ægteskab blev afbrudt, men som gengifte havde parret en lykkelig sidste tid sammen, inden hustruen døde af kræft først i 2005. Digtene er dels hans egne, dels andres, de sidste er de bedste. Grafikken er hans store interesse, hvilket åbenlyst fremgår af forordets sidste halvdel, der beskæftiger sig med grafisk teknik. Der er en del sproglige fejl i bogen, foruden sjuskefejl såsom at sætte sit eget navn under et citat af en anden navngiven forfatter. Men velviljen og iveren efter at dele oplevelserne skinner tydeligt igennem, og selv om bogen har et ret privat præg, er den også et vidnesbyrd om et helt almindeligt familieliv op gennem det 20. århundredes Danmark. Henvender sig især til ældre lånere.