Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Når naturen kalder


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fortælling om hunden Bucks eventyrlige liv som slædehund i guldgravernes Alaska.

Indhold

Når naturen kalder ; Fra Alaska (Pelstyvenes list ; Betroet gods ; Kunsten at lave et bål ; Bæstet ; Guldskær ; Marcus O'Briens forsvinden ; Porportuks hævn)


Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2002

af

af

Karsten Just

d. 13. aug. 2002

Historien om Buck, den store slædehund, udkom første gang i 1903 og i sidste danske udgave 1984 og er nok en af Jack Londons mest elskede historier. Buck, der må gå så meget ondt igennem, med mange brutale ejere, som alle er grebet af det store guldfund i Klondike, ender til sidst hos John Thonton, en god og elskelig mand, der forstår sig på hunde, og Buck knytter sig totalt til sin herre, forsvarer ham, og vinder en dusør på 1.600$ ved at vinde et hundevæddeløb for ham. Da Thornton bliver dræbt, vender Buck tilbage til naturen, som hele tiden har trukket i ham, og han bliver leder af en ulveflok. Fortalt fra Bucks synsvinkel er dette en fængslende historie, som London afleverer i et flydende og letlæst sprog, hvor den barske natur spiller en afgørende rolle, som den også gør i de 7 noveller, fra samlingen Fra Alaska, der er medtaget i bogen, hvor London mesterligt og i en knap og barsk stil skildrer skæbner fra det hårde liv i Alaska i slutningen af 1800-tallet.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Kirsten Gottschalck

d. 19. dec. 2018

Buck er en stor hund med stærke muskler og en tyk pels. Den slags hunde havde man brug for i 1897 i guldgraverdistrikterne mod nord. 4 år gammel kidnappes Buck, og dens sorgløse tilværelse ændres brat. I de store ødemarker bringer hver time den i begyndelsen forskrækkelser. Langsomt vækkes dens instinkter, og sejrrigt vender den tilbage til naturen. Denne klassiker, der ejer spænding og kolorit, bør fortsat anskaffes i bibliotekerne. Den ny udgave fra Gyldendal udmærker sig ved Palle Bregnhøi's prægtige illustrationer, men ligger såvel i indhold som i ordvalg tæt op ad den tidligere udgave fra Grafisk F. Novellen »Fra Alaska« er dog ikke medtaget i Gyldendals udgave. Fra 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

E. Reimann-Petersen

d. 5. apr. 2019

Når naturen kalder fortæller om en hund, der bortføres fra en tryg tilværelse som medlem af en menneskefamilie for at blive slædehund blandt guldgravere og skovhuggere i det nordvestlige Canada, indtil naturen kalder, og den slutter sig til ulvene. Gensynet med bogen, som rangerede blandt barndommens favoritter, var skuffende. Som voksen har man vanskeligt ved at godtage hunde, der tænker, planlægger, føler og handler som mennesker, og som endda kan vise sig både klogere og dygtigere. Faktisk ligger bogens hovedfigur ikke fjernt fra den kulørte litteraturs overdimensionerede helteskikkelser. Bogen, som er fra 1907, giver en god skildring af tidens barske forhold derovre vestpå, men dens mennesker forekommer noget unuancerede. For 12-14 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Rossen (børn)

d. 18. dec. 2018

Bogens fysiske format: Højde: 32 cm, bredde: 24,5 cm, sidetal: 31, tekst 2-spaltet. På dansk ved Jonna Blak-Kristiansen, farvelagte illustrationer af Maraya. Sammenligner man denne udgave medden atmosfære-rige og spændingsfyldte handling i serien G. B.'s udødelige ungdomsbøger, der fylder 156 sider kvartark, med langt mindre ill., kan man godt udregne, at kun et nødtørftigthandlingsmæssigt skelet bliver tilbage. Da typografien ikke er specielt let tilgængelig, har bedømmeren svært ved at se, hvilket lånerpublikum i børnebiblioteket, denne bog tilgodeser.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tage Aarup (skole)

d. 18. dec. 2018

Når naturen kalder er beretningen om hunden Buck, der fra at have levet en sorgløs tilværelse som familiehund i Kalifornien bliver stjålet og solgt flere gange og ender som slædehund forguldgravere i Klondyke. Det er en hård og brutal tilværelse Buck kommer ud for i det øde og isnende land, men den tilpasser sig hurtigt den nye livsform og bliver med tiden en rigtig bidsk ogulveagtig dræber. - Denne velkendte Jack London roman foreligger nu i en illustreret Lademann-udgave på 31 sider - den ældre romanudgave er på over 300 sider - men her er altså knap 1/10 af tekstenfra originaludgaven, og alligevel er det lykkedes at skabe en ganske læseværd. hist., som både giver noget af guldgraverstemningen og indtryk af de voldsomme strabadser, der var forbundet med delange slæderejser. Et væld af hundetegninger i den lademannske stil supplerer teksten på tilforladelig vis. - Men det er en biblioteks-uvenlig bog, for historiens sidste side står trykt på bagsidenaf bogbindet. Der er ingenplads levnet til biblioteksteknisk klargøring. - Pokkers til nærighed Lademann her udviser!.


litteratursiden.dk

d. 10. mar. 2020

af

af

Per Eilif Månson

d. 10. mar. 2020

Jack London er især kendt som en socialistisk forfatter, men det politiske er underordnet i denne bog. Hvis der er et overordnet budskab, er det snarere darwinistisk. Hunden Buck er et velvoksent gad...


Berlingske tidende

d. 16. mar. 2020

af

af

Jørgen Johansen (f. 1941)

d. 16. mar. 2020