Bøger / faglitteratur

Når naturen helbreder : lægens guide til naturlig sundhed


Beskrivelse


Om almindelige sygdomme, deres symptomer og årsager og hvordan man kan styrke sit helbred og bekæmpe sygdomme ved hjælp af kosten og alternativ terapi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2004

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 30. juni 2004

Bogen er 3. del af en trilogi, hvor de første hedder Mad som medicin og blodtypekost og Vitaminer og mineraler begge 2004. Bogen falder i 2 hoveddele: først 5 kapitler spredt teori om menneskets helbred, dernæst en alfabetisk opslagsdel med almindeligt forekommende lidelser, og hvilke tilskud der vil være gavnlige. Knud Flytlie kendes bl.a. fra Vitamin(revolutionen), 1998. Han er læge med mere end 30 års praksiserfaring og har en for konventionelle medicinere usædvanlig interesse for kost og kosttilskud i helbredelse og forebyggelse. Han stiller ikke krav om videnskabelig dokumentation, men videregiver erfaringer. I forordet præsenterer han sig som formand for Dansk Selskab for Orthomolekylær medicin, og da bibliotekarblikket har spottet, at der findes en ordforklaringsliste bagest, må det lige undersøges. Men orthomolelylær er ikke at finde mellem nukleinsyrer og oxydanter. Videre læsning afslører dog på s. 47, at ordet betyder "anvendelsen af de samme molekyler, som kroppen allerede kender". Sådan er der desværre flere irritationsmomenter. Det er dog en fagligt interessant bog med bl.a. et spændende afsnit om dårlige tænder og sygdom. Der er tale om populærvidenskab, og målgruppen vil være den alment helbredsinteresserede.