Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Når man kalder på døden


Beskrivelse


Katrine skal altid tage hensyn til sin lillesøster, Marie, der er syg og får al opmærksomheden. Katrine får kun skældud, og hun føler ikke at hendes far og mor elsker hende. En nat får Katrine besøg af Døden. Måske kan han hjælpe hende?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 17. maj 2018

En gribende historie om at finde sin plads i en familie ramt af tragedie, og om kærlighed der ikke altid er en selvfølge, selvom man er familie. Denne bog er til jer, der føler jer overset i familien, til jer med syge søskende, til forældre, ja, til alle der gerne vil røres af en god historie. Fra 10 år.

Det er ikke nemt at være Katrine. Hun skal altid tage hensyn til sin lillesøster, Marie, der er syg og får al opmærksomheden. Faren er fraværende og moren har meget lidt tålmodighed med Katrine, og ender med evig og altid at skælde hende ud. Katrine føler ikke at hendes far og mor elsker hende ligeså højt som Marie. En nat får Katrine besøg af Døden. Måske kan han hjælpe hende?.

En knugende historie om skyld og manglende forståelse, der bliver til svigt. Men også en historie om venskab, om at finde sine egne veje, og at glædes over den kærlighed og de gode ting man rent faktisk har. Meget rørende, hudløst ærlig og velskrevet bog, der bliver siddende i kroppen lang tid efter endt læsning. Overbevisende skønlitterær debut af Joy Lieberkind.

En anden rigtig god bog om de ofte meget komplicerede følelser i forbindelse med sygdom og død er Patrick Ness' MonsterAnomali. I Anomali af Dorte Lilmose er hovedpersonens bror infantil autist. Den handler om at føle sig overset, og de komplicerede følelser, der opstår når man er søskende i en familie med et barn, der kræver særlig opmærksomhedEn anden rigtig god bog om de ofte meget komplicerede følelser i forbindelse med sygdom og død er Patrick Ness' Monster. I af Dorte Lilmose er hovedpersonens bror infantil autist. Den handler om at føle sig overset, og de komplicerede følelser, der opstår når man er søskende i en familie med et barn, der kræver særlig opmærksomhed.


Børn & bøger

Årg. 71, nr. 6 (2018)

af

af

Kirsten Aggerholm (f. 1934)

Årg. 71, nr. 6 (2018)