Forfatteren kendes først og fremmest for nogle digtsamlinger, hvor han kredser om emner som psykisk sygdom, ensomhed og sorg. Denne bog er en lille stribe essays, små fragmenter, tanker om sorgens væsen. Også her mest når sorgen kammer over i psykose. Ingen tvivl om, at han taler ud fra smertelig erfaring mere end teoretisk viden. Netop på grund af denne dybe indsigt kan bogen have værdi for mennesker, der står midt i håbløsheden, hvadenten man selv har mistet, eller står nær en person, der ikke kan håndtere sorgen, men forvilder sig ud i en tilstand, hvor det kan være svært at følge ham. Kernen i hans budskab udtrykkes enkelt i en sætning som: "Sorg kan modne, sorg kan degenerere." Når sorgen modner kan den transformeres til omsorg. De enkelte essays fylder fra en halv til halvanden side, herefter er der afsat plads til egne notater. En lille, lavmælt bog om et stort emne, om hvilket der er skrevet ikke så lidt endda de sidste 10 år

.