Også i sin femte krimi skriver norske Karin Fossum (født 1954) blændende godt. Som læser kan man hurtigt gætte sig til en del af plottet, så det er mellemregningerne, der for alvor er interessante. Igen og igen spørger man sig selv, hvordan i alverden de involverede - tilsyneladende helt normale mennesker - kan finde på at gøre, som de gør. Med stor psykologisk indsigt og troværdighed fortælles historien om den unge Andreas med en engels ansigt og en skidt karakter og hans kammerat Zipp. En aften vil de bestjæle en gammel dame. Det bliver skæbnesvangert, for Irma slår fra sig og holder Andreas som invalideret fange. Hun er en stakkels eksistens, som ikke har fået ret meget kærlighed i sit liv, og det lader hun nu Andreas bøde for med døden til følge. Zipp har sine grunde til at være tavs over for politiet. Det er en roligt fremadskridende krimi, som på én gang er varm, knugende og foruroligende. Den sympatiske politikommissær Sejer - kendt fra Fossums tidligere krimier - leder atter efterforskningen, og han følges i sit privatliv, hvor han tager famlende skridt fremad i sit nye kærlighedsforhold. Der er mange rigtig gode kvindelige nordiske krimiforfattere i disse år og Karin Fossum viser for hver ny roman, at hun er med helt fremme.