Bøger / faglitteratur

Myten om den evige genkomst : arketyper og gentagelse


Beskrivelse


Belyst gennem eksempler fra alverdens religionsformer fra det antikke og primitive livssyn til den jødisk-kristne tradition redegøres for forskellige tiders opfattelse af tanken om alle tings gentagelse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 1997

af

af

Mogens Faber

d. 12. sep. 1997

Den rumænsk-franske religionsforsker Mircea Eliade (1907-86) er en af de store kanoner, der med hovedværket De religiøse ideeers historie udgivet på dansk 1983-91 satte en milepæl for forståelsen af de såkaldt primitive religioner og elementer af samme, som forekommer i kristendommen. Men et andet lille hovedværk, som denne lektørudtalelse drejer sig om, udkom allerede i 1966 på dansk og genudsendes nu i revideret udgave. Bogen handler om spændingen mellem cyklisk og historisk virkelighedsopfattelse. I den cykliske opfattelse ses livet som en rituel genkomst eksempelvis i forhold til månefaser, årsforløb og lignende. I den historiske opfattelse ses livet og nationens liv som kontinuerligt, skæbnebevidst og i lyset af mulighed for forandringer tilført af mennesker og guder. Bedste eksempel er jødernes historie med Messias og udfrielsen som lokkemad ude i fremtiden og den profetiske praksis, der stimulerer dette historiesyn. En tæt bog, der lærd opsummerer forskning på området og som målgruppe mest har studerende på universitetsplan og akademikere. Men også en bog med guldkorn for lægfolk, der beskæftiger sig med den problematik. Graden af revision i forhold til udgaven fra 1966 synes beskeden.


Chaos

Nr. 33 (2000)

af

af

Erik Reenberg Sand

Nr. 33 (2000)