Bøger / undervisnings-materiale

Mysteriet om UFO'er


Beskrivelse


En ung danskers oplevelse i 1995 af et mærkeligt lys og påvirkning af instrumenterne i hans bil. Også om observationer af UFO'er i USA, det tidligere Sovjetunionen og Belgien.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 1998

af

af

Susanna Christensen

d. 3. feb. 1998

"Man skal ikke tro på alt", men være "åben og kritisk". Det er forfatterens pointe i Mysteriet om Ufo'er, 1998. K.M.H. skriver fascineret, men kritisk om fænomenet, og bogen her er en udmærket og afvejet beskrivelse af ufoer - før og nu. Vi hører om nye ufo-tilfælde, bl.a. et i Danmark - ved Give, i 1995. Vi hører om, hvad ufo'er og ufologer er, hvad de laver og hvilke grader en ufo-observation kan opdeles i. Vi får meget at vide om gamle ufo-observationer fra slutningen af 1940'erne i hele verden incl. USA. Angiveligt en periode hvor meget "mystisk" blev observeret, noget blev opklaret af naturlig vej, men enkelte "genstridige" sager er den dag i dag mysterier. Bogen afslører undervejs flere falske historier og trick-fotos. Teksten er tætskrevet, i en tospaltet tekst med indsatte grå faktabokse og s/h fotos/tegninger. Bogen har en up-to-date "Læs mere"-liste med internethenvisning samt et register. Målgruppen er børn/unge fra 14/15 år og bogen er både en uddybning og supplering af K.M.H 's anden bog i samme serie Mysteriet om nærkontakt med ufoer, 1990 , som er en del lettere at læse og forstå. Serien og emnet savner ikke læsere i biblioteket, skønt der findes flere andre bøger om emnet bl.a. Sherman J. Larsen.: Ufo'er tæt på, fra 1980.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 1998

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 3. feb. 1998

En reel fagbog i serien Mysteriet om.. om et emne der optager mange af vore elever. Bogen indledes med en dansk ufo-oplevelse fra 1995. Denne fungerer som et oplæg til en god og saglig redegørelse for historien bag begrebet ufo. Størsteparten af bogen beskæftiger sig med nogle historier fra USA i 1947, 1955 og 1961. Men der gives også oplevelser fra Belgien og det tidligere Sovjetunionen. Brødteksten brydes hist og her af grå rammer med tekst i en mindre sats, der enten giver faktaoplysninger eller eksempler på særprægede mystiske hændelser med relation til ufoer. Det lykkes forfatteren at fortælle de forskellige historier tilpas spændende og samtidig understrege, at der reelt ikke findes et eneste bevis for, at ufoer skulle have noget med ikke-jordisk liv at gøre. Sproget er forholdsvis let tilgængeligt og kan læses fra 6. klasse. Bogen er illustreret med fotos og tegninger i sort/hvid. Bag i bogen findes register, en kommenteret litteraturliste og internetadresser. Vi har flere bøger om ufoer på skolebiblioteket, bl.a. Ufo (1988) og Mysteriet om nærkontakt med ufoer (1990) begge af samme forfatter som denne titel.


Ufo-nyt

Årg. 40, nr. 2 (1998)

af

af

Ole Henningsen

Årg. 40, nr. 2 (1998)


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 34 (1998)

af

af

Annette Westrup

Årg. 115, nr. 34 (1998)