Bøger / undervisnings-materiale

Mysteriet om enhjørningen - og andre fabeldyr


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om fabeldyr der indgår i eventyr og folketro. I 7 afsnit fortælles om enhjørningen, kæmpefugle, sfinxen, griffer, basilisken, drager samt eksempler på moderne fabeldyr.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 1996

af

af

Susanne Thøfner

d. 8. maj 1996

Den velkendte serie kaster sig denne gang over fabeldyr, lige fra enhjørninge til griffe og fra drager og til sfinkser. De korte kapitler er underdelt i flere småafsnit og de udmærkede tegninger og fotos, der alle er i s/h, optager omtrent det halve af siderne. Den kortfattede, mundrette tekst er ret letlæst, så bogen henvender sig især til seriens yngste læsere, og teksten er desuden skrevet, så den egner sig til at blive læst i mindre stykker. Bogen afsluttes med en udmærket lille annoteret litteraturliste samt et enkelt stikordsregister. Bogen har seriens velkendte sorte omslag forsynet med et farvefoto af en smuk, hvid enhjørning. Forf. har tidligere skrevet 4 bøger i serien , bl.a. Mysteriet om havuhyrerne (1992). Serien er populær, og selvom emnet er ret righoldigt behandlet, bl.a. i Jens Laigaards bog Sære skabninger (1994), er det også meget efterspurgt, og bogen her er lettere at læse end de fleste og falder pænt ind i serien. Emnerne er fremstillet afgrænset, enkelt og pædagogisk, og selvom bogen nok primært er skrevet med skole og undervisning i baghovedet, vil mange børn også have fornøjelse af bogen til selvlæsning, fra 9-10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 1996

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 8. maj 1996

Denne nye bog i den tilsyneladende uopslidelige serie omtaler nogle af de fabeldyr, der befolker eventyrernes verden, og som har levet i folketroen. Den er inddelt i syv hovedafsnit, der bl.a. omhandler enhjørningen, kæmpefugle, sfinxen, griffer, basilisken, gode og onde drager samt en kort præsentation af moderne fabeldyr. Bagest i bogen er der en fyldig liste over supplerende læsning samt et stikordsregister. Det er en saglig og kortfattet introduktion til et populært tema, hvor hovedvægten er lagt på at afmystificere og forklare årsagerne til, at folk har troet på fabeldyrenes eksistens. Bogen har seriens vante layout, hvor den to-spaltede tekst, der indeholder en del stavelsesdelte ord, kan selvlæses fra 3.-4. kl. De mange illustrationer består af s/h fotos, stregtegninger og gamle stik. Skolebibliotekerne har en række titler om emnet, men denne kan være en appetitvækker til videre fordybelse i andre kilder. Den kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 4. klassetrin.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 41 (1996)

af

af

Annette Westrup

Årg. 113, nr. 41 (1996)