Bøger / skønlitteratur / digte

Mycelium : digte


Beskrivelse


Sansende digte om alt det, der ligger under overfladen. Det usete, som alligevel på en mærkbar måde trækker tråde i livet og sætter spor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2018

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 30. jan. 2018

Sansende digte om alt det, der ligger under overfladen. Det usete, som alligevel på en mærkbar måde trækker tråde i livet og sætter spor. For læsere af lyrik.

Digtsamlingens titel "Mycelium" henviser til et svampelegeme, der består af trådformede, mikroskopiske celler, og under jordoverfladen kan mycelium opnå en anseelig størrelse. Digtsamlingen indledes med to grafiske arbejder af Lene Jelling Holm, der afspejler titlen, og to digte som Jørgen Wassilefsky har skrevet over billederne, og fra de første sider til de sidste kredser digtene om det gemte og usete og det, der befinder sig (og vokser) under overfladen: "Rodnet/ Transportveje/ Ufortolkelige/ Tegn/ Uberørt, gemt/ Ned// Tunneler/ Mørklagte/sårbare// Trævler af/ Ensomhed/ Uden sol/ Et nattens/ Værtshus". Ud over svampemetaforen bruger Wassilefsky også mange andre billeder fra naturen, ligesom henvisninger til begreberne erindring og tid er gennemgående.

Interessant digtsamling fyldt med sanselige og mystiske naturbilleder, som kommer som små dryp fra en slags skjult erindring. Digtene er komplekse og svært tilgængelige trods deres ordknaphed, men der er meget at gå på opdagelse i for en koncentreret læser.

Wassilefsky har helt sin egen tone, og "Mycelium" minder om og lægger sig i forlængelse af Wassilefskys seneste digtsamling AgorafobiTilbage til Sirius. Et mystisk og billedrigt naturunivers kan dog fx også findes hos Lewkovitch i Tilbage til SiriusWassilefsky har helt sin egen tone, og "Mycelium" minder om og lægger sig i forlængelse af Wassilefskys seneste digtsamling Agorafobi. Et mystisk og billedrigt naturunivers kan dog fx også findes hos Lewkovitch i .