Til alle, der elsker en sprudlende historie- og slægtskrønike, og som kan kapere spring i tid, lange passager og detaljeret fortællekunst

.

Prisbelønnet debut af italienske Antonio Pennacchi (f. 1950), udkom i 2010. Romanens jeg-fortæller kalder sin beretning en filò, en traditionel, italiensk mundtlig fortælling. Det er historien om tre generationer af familien Peruzzi fra begyndelsen af 1900-tallet til slutningen af 2. verdenskrig. Familien er fæstebønder i Norditalien, men sættes på porten af den griske greve. Derfor udvandrer de - sammen med tusinder af andre fattige - til de pontinske sumpe, hvor Mussolini er i gang med et stort landindvindings- og dræningsprojekt, som skal skaffe arbejde og brød. Familien er glødende fascister, og romanen fortæller på godt og ondt om småkårsfolk og et Italien i splid og opbrud. Nogle læsere kan finde romanen lang og svær: Der er spring i tid, mange detaljer om italiensk historie og lange afsnit. Men det er en virkelig flot fortalt krønike om ganske almindelige mennesker, som tumler rundt i det store politiske og økonomiske spil. Sproget er levende, fuldt af humor og formår virkelig at bruge den mundtlige tradition flot

.

Som krønike og fortælling placerer denne roman sig smukt i feltet mellem Gleichmanns Udødelighedens eliksir, 2013, og Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000°, 2013

.

Italiensk slægtskrønike, som samtidig fortæller landets historie i første halvdel af 1900-tallet. Ikke nem, men usædvanlig flot læseoplevelse

.