Bøger / skønlitteratur / roman

Mussolini-kanalen. Bind 2


Beskrivelse


Slægtskrønike om tre generationer af familien Peruzzi, der som fattige fæstebønder sammen med tusinder af andre bliver flyttet til Mussolinis store landindvindingsområde, Agro Pontini.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2017

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 23. nov. 2017

Familiekrønike, som fortsætter familien Peruzzis historie under 2. verdenskrig og op til 1960'erne. For alle fans af bind 1 og læsere, der interesserer sig for Italien.

Vi følger familien Peruzzi i Latina, en by, der blev grundlagt af Mussolini til indvandrere fra det nordlige Italien. Bogen fortæller om krigen, fascismen, om ukueligheden efter krigen trods et sønderbombet land med mangel på mad og dagligvarer. Og den fortæller Italiens historie op gennem de næste tiår med økonomisk spekulation og politiske rævekager. Alt sammen set fra familien Perruzzis synsvinkel, småkårsfolk, der elsker, skændes, slås, føder børn i massevis, fortæller historier og forsøger at klare sig igennem i en turbulent verden. Italienske Antonio Pennacchi, f. 1950, fik sit nationale og internationale gennembrud med første del af romanen Mussolini-kanalenMussolini-kanalen. Bind 1.

Det er en flot familiekrønike, der lægger sig i forlængelse af del 1 med et levende sprog, som bruger folkelige, mundtlige fortælletraditioner og replikkunst med de regionale sprogforskelle i Italien; flot oversat af Thomas Harder. Bind 2 har endnu mere end bind 1 fokus på Italiens historie og den politisk-økonomiske udvikling. Det kan få bogen til at virke langtrukken, med mindre man er specielt historisk interesseret. Man skal læse romanens del 1 først for at få fuldt udbytte af bind 2.

Kan bedst sammenlignes med Morantes Historien (Nyoversat udgave) med sproglig inspiration fra Dario Fo.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2013

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 26. mar. 2013

Til alle, der elsker en sprudlende historie- og slægtskrønike, og som kan kapere spring i tid, lange passager og detaljeret fortællekunst.

Prisbelønnet debut af italienske Antonio Pennacchi (f. 1950), udkom i 2010. Romanens jeg-fortæller kalder sin beretning en filò, en traditionel, italiensk mundtlig fortælling. Det er historien om tre generationer af familien Peruzzi fra begyndelsen af 1900-tallet til slutningen af 2. verdenskrig. Familien er fæstebønder i Norditalien, men sættes på porten af den griske greve. Derfor udvandrer de - sammen med tusinder af andre fattige - til de pontinske sumpe, hvor Mussolini er i gang med et stort landindvindings- og dræningsprojekt, som skal skaffe arbejde og brød. Familien er glødende fascister, og romanen fortæller på godt og ondt om småkårsfolk og et Italien i splid og opbrud. Nogle læsere kan finde romanen lang og svær: Der er spring i tid, mange detaljer om italiensk historie og lange afsnit. Men det er en virkelig flot fortalt krønike om ganske almindelige mennesker, som tumler rundt i det store politiske og økonomiske spil. Sproget er levende, fuldt af humor og formår virkelig at bruge den mundtlige tradition flot.

Som krønike og fortælling placerer denne roman sig smukt i feltet mellem Gleichmanns Udødelighedens eliksir, 2013, og Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000°, 2013.

Italiensk slægtskrønike, som samtidig fortæller landets historie i første halvdel af 1900-tallet. Ikke nem, men usædvanlig flot læseoplevelse.


litteratursiden.dk

d. 11. dec. 2017

af

af

Øjvind Fritjof Arnfred

d. 11. dec. 2017

Farverig og fandenivoldsk familiekrønike for italofile og historienørder. Bag den veloplagte fortællestil gemmer sig en gribende beretning om bøndernes vilkår før, under og efter Mussolini. Bogen jeg...