Bøger / skønlitteratur / roman

Muslingemåltidet : en fortælling


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Satirisk familieportræt, hvor mor, datter og søn i den altdominerende fars fravær afslører og latterliggør ham.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 18. dec. 2018

Tyske Vanderbeke debuterer med en bidende satirisk kammerroman. Den korte handling foregår om et symbolsk middagsmåltid, heraf titlen, hvor familien - mor, datter og søn - i denaltdominerende, patriarkalske fars fravær, opruller hele det repressive familieforhold. Et opgør, der er identisk med en afsløring og latterliggørelse af faren. De skarpe udfald og dissektionen afmandens ambitiøse distanceblænding legitimerer fortællingen, der ellers er problematisk. Historien er fortalt som 'bevidsthedsstrøm', næsten uden afsnit og sætningsbrud. Denne krævende form,fordrer meget af forfatter (og oversætter!) m.h.t. både handling, rytme og fortælleteknik i øvrigt for ikke at geråde i monotoni. I en massiv psykisk familieundertrykkelse som denne, hvor låget eri gang med at blive blæst af, som af muslingegryden midt på bordet, er der altid stof til en god historie. Men Vanderbeke formår ikke at få den episk set tynde historie til at engagere og den sværeform til helt at lykkes. SåMuslingemåltidet er de ambitiøse bestræbelser til trods ikke den mest oplagte oversættelse i denne sæson.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Hjøllund

d. 18. dec. 2018

Muslingemåltidet, der genremæssigt er tættere på novellens punktvise nedslag end på romanens brede, episke forløb, er den tyske forfatter Birgit Vanderbekes (f. 1956) skønlitterære debut.Titlen refererer til det måltid som familien har lavet for at modtage faderen, der ventes hjem fra en forretningsrejse. Han udebliver, men bliver ikke desto mindre den altdominerende hovedperson,mod hvilken de øvrige familiemedlemmers indestængte vrede og aggressioner rettes. Igennem datterens cirklende, næsten maniske bevidsthedsstrøm fremstår der et ætsende portræt af faderen - etmagtmenneske, hvis forestillinger om 'en rigtig familie' har bygget på autoritet, mistænksomhed og småborgerens frygt for social deroute. Lag for lag skræller fortællingen alle fortrængninger borti opgøret med autoritære magtstrukturer og griber ned til deres udspring i selve den patriarkalske familieform. Til dette formål benytter forfatteren sig ikke af psykologi og indfølingsevne, men afet pågående, insisterendesprog, der ikke kan undgå at indfange læseren i sit stilistiske jerngreb - grov og forfinet på en gang. Bogen er et tæt lille kammerspil - til tider næsten klaustrofobisk- men med fin overensstemmelse mellem indhold og form, og den er et første spændende bud på hvordan litteraturen i det nye Tyskland ser ud lige nu.


Berlingske tidende

d. 27. feb. 1992

af

af

Niels Houkjær

d. 27. feb. 1992


Jyllands-posten

d. 31. mar. 1992

af

af

Annelise Vestergaard

d. 31. mar. 1992


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 6, nr. 2 (1992)

af

af

Karen Klitgaard

Årg. 6, nr. 2 (1992)