Bøger / faglitteratur

Museumsbogen : praktisk museologi


Beskrivelse


Museerne hører til de mest populære kulturinstitutioner i Danmark med over 10 millioner besøgende om året og med et sted mellem 50 tusind og 100 tusind medlemmer af landets mange museumsforeninger. Alligevel er det først med MUSEUMSBOGEN, at der omsider findes en bog, som på forståeligt dansk fortæller om museerne: Hvorfor vi har museer i det hele taget. Hvorfor de er vigtige. Hvad de samler på. Hvordan de bevarer samlingerne. Hvordan de formidler kultur- og naturarven. Hvordan museerne er styret. Hvem der ejer dem. Hvem der arbejder på dem. Hvilke regler og love der gælder for museerne. Museumsbogen er simpelthen obligatorisk læsning for enhver med interesse for museer. Både de mange medarbejdere og de mange som støtter museerne aktivt som frivillige hjælpere eller medlemmer af bestyrelserne – eller passivt som medlemmer af en museumsforening. Museerne er måske de allervigtigste aktører i bevaringen og videreførelsen af kulturarven. Alene af den grund er MUSEUMSBOGEN ikke til at komme udenom, hvis man blot har den mindste interesse for den kulturarvsdebat, som fylder mere og mere i medierne og politisk. MUSEUMSBOGEN er en lystvandring gennem museernes forunderlige verden. Den forholder sig kritisk men kærligt til museerne og er fuld af gode råd om, hvordan museerne bedst kan løse deres opgaver. Forfatteren ved hvad han skriver om efter et langt liv i museernes tjeneste: Formidlingsinspektør på Moesgård Museum 1970-73. Inspektør på Nationalmuseets Etnografisk Samling 1973-76. Inspektør/leder på Odsherreds Museum 1976-88. Rektor for Museumshøjskolen 1988-2005. Aktiv i Dansk Kulturhistorisk Museumsforening og en kendt debattør i museumsverdenen. Forfatter til talrige artikler om museer.
Indhold: Hvad er et museum ; De tre museumsarter, ligheder og forskelle ; Kulturarven ; Hvorfor har vi så museerne? ; Museerne i samfundet ; Indsamlingen - og forskningen ; Det antikvariske arbejde ; Registrering og sagsstyring ; En gang på museum altid på museum ; Formidlingen ; Museumsudstillingen ; Klassifikationer ; Skriften på væggen ; Museet på tryk - og alt det andet ; Etik ; Museet som arbejdsplads ; Museernes organisering.

Anmeldelser (5)


Kristeligt dagblad

d. 22. juni 2010

af

af

Jette Hartvig

d. 22. juni 2010


Unge pædagoger

2011, nr. 1

af

af

Marianne Mortensen

2011, nr. 1


Danske museer

Årg. 23, nr. 1 (2010)

af

af

Allan Berg Nielsen

Årg. 23, nr. 1 (2010)


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 186 (2010)

af

af

Poul Ferland

Nr. 186 (2010)



Informationer og udgaver