Bøger / faglitteratur

Mundtlighed - teori og praksis


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Hvorfor mundtlighed- og hvordan? (Jette Barnholdt Hansen: Mundtlighedens væsen og vilkår. Søren Marquardt Frederiksen: Syv trin til mundtlighed) ; Mundtlighedens genrer (Martin Jørgensen: Genrer og mundtlighed. Birte Eskelund: Fortælling. Elisabeth Arnbak: Faglig formidling og mundtlighed. Mette Bengtsson: Argumentation. Ida Gram Junge: Litteratursamtalen. Jens Raahauge: Oplæsning - mundgodt, øresmovs og appetit på en mening. Vibeke Boelt: Drama og mundtlighed) ; Formidling og udtryksfærdighed (Helle Borup: Retorik i undervisningen) ; Talesprog (Hans Vejleskov: Talesprogets udvikling i skolealderen. Jakob Steensig: Hvad er talesprog? Mie Femø Nielsen: Snak, identitet og relation) ; Læreren som mundtlig vejleder (Mads Th. Haugsted: Læreren som mundtlig vejleder)


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2009

af

af

Hans-Christian Uth

d. 29. juni 2009

En grundbog - og en håndbog - for studerende og for praktiserende lærere, som tilsyneladende stadig mangler viden om den mundtlige dimensions muligheder og væsentlighed.

Som undertitlen antyder rummer bogen både det nødvendige teoretiske grundlag samt råd og vejledninger til praksis. Bogen kan læses i sin helhed, og vil i så fald give et glimrende overblik over emnet, men den kan ved anvendelse af indholdsfortegnelsen også pluklæses efter behov. Bogen indledes med en introduktion til emnet samt en meget konkret metodik kaldet: Syv trin til mundtlighed. Herefter følger i syv kapitler en gennemgang af mundtlighedens genrer. Retorikken vies et særligt kapitel, og i tre kapitler gås der tæt på talesproget, talesprogsudvikling samt relations- og identitetsdannelse. Mads Th. Haugsted runder bogen af med et opsummerende kapitel om læreren som mundtlig vejleder. Alle bogens bidrag er velskrevne og fagligt velfunderede, og alle kapitler er forsynet med litteraturliste. Bogens 14 bidragydere præsenteres ganske kort sidst i bogen.

I 1998 udgav samme forlag en antologi med samme titel: Mundtlighed , men udvalget var dengang vægtet noget anderledes, og meget er sket på feltet i løbet af de 10 år. Bibliotekerne har fra 2003 Retorik : at lære mundtlig formidling, fra 2004 Mads Th. Haugsteds Taletid , og fra 2007 titlen Mundtligt dansk.

En væsentlig udgivelse på et stadig forsømt område inden for folkeskoledidaktikken.


Folkeskolen

Årg. 126, nr. 28 (2009)

af

af

Helge Christiansen

Årg. 126, nr. 28 (2009)