Saalbach har novellesamlingen Månens ansigter, 1985, og romanen Den glemte skovx 1988, bag sig. Dertil kommer et fint dramatisk forfatterskab inden for såvel skuespil som tv- og radiodramatik.Hun er p.t. husdramatiker ved Aarhus Teater, som stykket her er skrevet til. Og det er et godt og dygtigt lavet stykke moderne teater. Stykkets temaer: tomhed, dødsangst, klyngen sig til værdier,der er gået tabt, ritualer for ritualernes skyld, tab af kærlighed og omsorg for medmenne'sket kunne have gjort teksten tykmælet og patetisk, men det er den ikke. Den er knap, ofte vittig, præcisog fint registrerende. Opbygningen kan forekomme løs, først tre morgenscener med forskellige personer, så nogle meget korte mellemspil med andre personer, til slut tre aftenscener, der bæres afendnu et nyt persongalleri. Scenisk er der lagt op til at alle roller spilles af få personer, men også læsedramatisk fungerer det, idet egenskaber, problemer og holdninger går igen stykket igennem.Det er ganskedristigt gjort-men det holder. Navnlig aftenscenemes afsløring af et hult liv i relativ velstand og succes inden lyset slukkes er flot dramatik. Saalbach er en af tidens bedstedramatikere.