Afsluttende bind i den mystiske historie om en portrætmaler, en skilsmisse, et gammelt maleri, et hul i jorden og en ganske ung pige. Tilsammen udgør de vigtige brikker i et spil der åbner en sprække i virkeligheden. Skal læses af alle, der slugte første bind.

Romanen er en direkte fortsættelse af bind 1, og der åbnes med kapitel 33. Den navnløse portrætmaler skal i gang med endnu et portræt, denne gang af en 13-årig pige, men det mystiske hul i skoven trænger sig på. De tre portrætter han nu har malet i sin vens fars hus, kalder på en forbindelse til det gamle maleri, han fandt på loftet, og som umiddelbart illustrerer en scene fra operaen Don Juan. Han føler sig kaldet til at spille en rolle mellem levende og døde, men hvilken?.

Hos Murakami befinder man sig altid i et lysende og elegant litterært rum, som forfører med sin appetitlige normalitet ... lige indtil sprækkerne og de magiske rum tvister det hele. Det er en betydningsladet fortælling om kunst, kærlighed og mænds ensomhed - dertil lagt en vis optagethed af kvinders ydre. Men mest handler den om magiske overskridelser af tid og rum.Mod slutningen og den forklarende forløsning går det handlingsmæssigt stærkt. Overalt tydelige referencer til kunst, musik og litteratur - fx "Alice i Eventyrland", "Den store Gatsby" og "På sporet af den tabte tid".

Der er noget på en gang meget japansk og meget internationalt over Murakami. Læsere af fx Paul Auster og Siri Hustvedt vil også kunne finde sig hjemme her.