Bøger / skønlitteratur / roman

Mordet i det blå tog


Beskrivelse


Kriminalroman om mordet på en rig ung kvinde, der rejser med toget til Rivieraen. Heldigvis er detektiven Hercule Poirot også blandt de rejsende.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Beth Høst

d. 18. dec. 2018

Nyoversættelse, sidst udgivet på dansk i 1967 under titlen: Det blå tog. Historien er en rigtig Poirot-forestilling, den udspinder sig hovedsageligt i et dekadent velhavermiljø ved Rivieraen imellemkrigstiden, (samme tid og miljø som blev skildret på en så ganske anden vis af Scott Fitzgerald). En af Agatha Christie's gode figurer: den pæne, engelske pige fra den så velkendte landsbyender p.gr.a. en arv midt i dette. Hun befinder sig tilmed i kredsen omkring et fashionabelt mord og forelsker sig måske i morderen, men Poirot's små, grå celler fungerer, og alt ender lykkeligt.Denne krimi er næsten i klasse med Mordet i Orientekspressen - et andet klassisk tog, der er dog ikke helt samme perlerække af typer, men Mordet i det blå tog hører hjemme på enhver krimi-hylde,også selv om forrige udgave stadig skulle eksistere. I denne genudgivelse er det heldigvis ikke anset for nødvendigt at ændre titlen helt i forhold til tidligere udgaver.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2006

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 3. mar. 2006

Genudgivelse af 2 Agatha Christie-krimier i billigsbogsudstyr. Hun døde ung med undertitlen "Miss Marples sidst sag er en rigtig god, klassisk Agatha Christie, der trods de mange år på bagen, stadig er værd at læse for kendere af denne klassiske krimitype og for elskere af Christie. Den har alle de gode elementer, og med Miss Marple til at trække i de rigtige tråde lykkes det at opklare mysteriet om en af hovedpersonernes barndomserindringer: Mordet på hendes stedmor. Bogen er med ny sats, men i samme oversættelse som 1976-udgaven på Forum. Mordet i det blå tog er med Hercule Poirot som detektiv, men her i en lidt mere tilbagetrukket rolle end i flere andre. Han dukker først op et godt stykke henne i bogen, men spiller selvfølgelig sin sædvanlige selvsikre rolle i opklaringen af bogens mysterier, der bringer læseren til Frankrig, rundt i adelige kredse, til tjenestefolk og selvfølgelig forbrydere og politifolk på sporet af juveler og en morder. Denne bog er ikke en af de bedste Agatha Christie-bøger, for tiden er ikke gået sporløst hen over bogen, hvis plot og dialog virker mere gammeldags end bare klassisk. Trods dette vil der klart stadig være læsere til også denne bog af en af de gamle mestre. Bogen er et fotografisk optryk af udgaven fra 1982 på Wøldike.


Aktuelt

d. 13. dec. 1982

af

af

Niels Hansen

d. 13. dec. 1982