Bøger / faglitteratur

Mor på høje hæle


Beskrivelse


Om hvordan mødre kommer igennem graviditet, fødsel og barsel med stil og uden at miste sig selv, veninderne eller karrieren.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2009

af

af

Kirsten Marie Hansen

d. 23. feb. 2009

Bogen er skrevet for nybagte mødre eller kommende mødre. Forfatteren manglede under sin egen graviditet læsestof om, hvad graviditet og moderskab gør ved kvinden, når man ser bort fra alle de rent fysiske forandringer. Bogen er hurtigt læst og den er skrevet meget humoristisk.

Mette Mølbak er uddannet journalist, har bl.a. arbejdet for Politiken og er i dag tilknyttet magasinet Cosmopolitan. Det er hendes første bog, og den kommer omkring en masse relevante emner lige fra graviditet over rollen som nybagt mor og livet på barsel, til parforholdets påvirkning, når to mennesker pludselig har forvandlet sig til børnefamilie. I bogen afliver hun en række myter om moderskabet, og undervejs er teksten krydret med citater fra flere forskellige kvinder.

Umiddelbart minder bogen mig om en udgivelse tidligere på året, bogen Hvor lagde jeg babyen? af Julia Lahme. Begge bøger er skrevet på baggrund af forfatternes egen debut som mor, men mens Julia Lahmes bog til dels er en bekendelse af alle de uperfekte oplevelser, man som nybagt mor må indrømme, man kan komme til at få, er Mette Mølbaks bog også en opmuntring til at holde fast i sig selv og blæse lidt på alle de normer andre og én selv sætter for rollen som mor.

Ifølge forfatteren har intensionen med bogen været at skrive en "guide til hvordan man tackler alle de udfordringer man møder fra den dag man bliver gravid og indtil man er landet i rollen som mor". Det fortsæt er lykkedes meget godt, og bogen er bestemt sjov læsning.


Kristeligt dagblad

d. 1. aug. 2009

af

af

Sara Nørholm

d. 1. aug. 2009