Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Mor, man må ikke gå fra børn, vel?


Beskrivelse


Charlotte Qvist fortæller om den store omvæltning i familiens liv, da de adopterer en 3-årig dreng fra Colombia, om de problemer der kan være ved at adoptere et ældre adoptivbarn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juli 2000

af

af

Marianne Jensen

d. 6. juli 2000

I denne meget personlige og sobre bog fortæller en mor om to år af familiens liv med Rasmus, der er blevet adopteret fra Colombia som tre-årig. Det viser sig, at han er mærket af grov vanrøgt og mishandling, og at han allerede er en dybt såret lille sjæl med et stort indre kaos. Han har svært ved at knytte sig til nogen og lider blandt andet af dårlig motorik, koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og aggressivitet. Bogen beskriver, hvordan det påvirker familiens liv med de to større søskende, om afmagten, udmattelsen og de små lysglimt af glæde, når Rasmus har det godt. Hun beretter om arbejdet med at få hjælp og vejledning fra professionelle som pædagoger, psykologer, sagsbehandlere og psykiatere. Man får indtryk af en lang, opslidende kamp, hvor forældrene hele tiden skal slås for at blive hørt, men bogen slutter med en forsigtig optimisme om, at der nu endelig kan iværksættes en behandling for Rasmus. Der er inden for de seneste år kommet adskillige bøger om adoption, men vi har ikke meget litteratur om de tidligt skadede adoptivbørn. Dette er den første samlede fremstilling på dansk, som ser problemerne fra familiens synsvinkel. Den vil blive efterspurgt af forældre i tilsvarende situation.