Bøger / faglitteratur / biografier

Montgomery : Danmarks befrier


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om den britiske feltmarskal Bernard Montgomerys (1887-1976) liv og karriere.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2012

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 23. aug. 2012

Til læsere af militærhistorie og biografier af historiske skikkelser.

Genudgivelse af den eneste dansksprogede Montgomery (M) biografi, der udmærker sig med et nuanceret letlæst portræt af en af 2. verdenskrigs mest berømte generaler. En kontroversiel mand der aldrig indrømmede egne fejl, var stejl, udiplomatisk og skolemesteragtig over for høj og lav, men klarsynet i sin krigsførelse. M's flair for selviscenesættelse igennem taler til soldaterne skabte en dygtig tidlig form for synlig ledelse. Han var populær og formåede i modsætning til forgængerne at motivere sine folk og give dem kampgejst og medejerskab i målene. Omvendt var hans popularitet hos den øvrige allierede ledelse især amerikanerne så som så. I krigsførelsen var M meget metodisk, forstod fjendens tankegang og lod sig aldrig lokke ud i situationer, hvor tyskernes ofte mere veludviklede taktik og bedre våben kunne blive udslagsgivende. Hans sejre blev oftest vundet ud fra talmæssig overlegenhed, men mens hans forgængere her alligevel tabte, så vandt M næsten altid. I maj 1945 befriede M Danmark, men var senere ret udiplomatisk og meget hård i sin kritik over for den danske militære indsats under den kolde krig.

I forhold til 2007 udgave identisk bortset fra ny forside. Om emnet ellers kun Montgomerys genudgivne erindringer fra 2011.

En tekstmæssigt uændret genudgivelse, der udmærker sig ved faglig tyngde i en nuanceret lettilgængelig skildring af den kontroversielle general ud fra både samtids- og nutidsperspektiv.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Finn Windfeldt Hansen

2007

En titel for de lidt ældre årgange for hvem navne som Churchill og Montgomery umiddelbart forbindes med 2. verdenskrig. Andre historisk/biografisk interesserede læsere kan imidlertid også være med når Montgomerys spektakulære liv rulles op. Ældre læsere vil kunne nikke genkendende til bogens omslagsbillede af "Monty" bl.a. iført sweater og sort baret og skuende ud over den ægyptiske ørken i spidsen for 8. armé.

Forfatteren, lektor v/KU, tegner et portræt af en stor engelsk general. Montgomery, strengt opdraget som barn og nok også kærlighedsforsømt, fandt som ganske ung hurtigt sin plads i hæren. En tilknappet og kontroversiel person, viljestærk med civilcourage og integritet, men også selvbevidst og selviscenesættende og med et anstrengt forhold til mange (især amerikanske) officerskolleger. Det gav sig ofte udslag i manglende empati. En knudemand der var tidligt ude! Bogen er letlæst, meget af stoffet er kendt fra andre sammenhænge, men Sevaldsen føjer nye farver til paletten i kraft af sit Montgomery-fokus.

Bogen rammer en lille Montgomery-lakune da den dansksprogede litteratur om ham er sparsom. Seneste udkomne er Montgomerys egen Krigens historie, 1968.

En nær sagt klassisk biografi om en person hvis liv og skæbne blev så tæt vævet sammen med store historiske begivenheder Også en udgivelse der giver et fint billede af et Storbritannien der næsten sejrede sig til døde!.


Kristeligt dagblad

d. 10. nov. 2007

af

af

Aage Trommer

d. 10. nov. 2007


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 18 (2007)

af

af

Hans Elfelt Bonnesen

Årg. 153, nr. 18 (2007)